Den ideelle føde
10. kapitel
Nødvendigheden af smagsevnens omformning
Individets medfødte gode eller slette tilbøjeligheder er således ikke nedarvet fra forældrene, men er en direkte "arv" fra dets fortidige tilværelse. Denne "arv" stabiliseres eller bringes altså til udløsning gennem de omstændigheder, at individet netop tiltrækkes mod forældre indenfor samme "bølgeområde" eller med de samme tendenser.
      Når individet fødes med tendenser til fedme, er det ligeledes dets egen "arv" fra fortidige tilværelser, der gør sig gældende. At komme tilbage til den naturlige linje eller slankhed, kan altså kun ske ved en tilvænning til den naturlige føde. Men en sådan tilvænning kan naturligvis ikke gøres på dage eller uger, men kun på måneder eller år, for individer, hos hvem de nævnte tendenser er medfødte. For de individer, der kun lider af tendenser fra deres nuværende liv, stiller sagen sig meget lettere. Men for begge parters vedkommende går vejen til sundhed og førlighed således ikke over kunstige medikamenter, men derimod udelukkende kun gennem omformningen af samtlige individers fejlagtige smagsevne, således at al unaturlig føde eller de for organismen skadelige produkter gennem denne bringes til at vække afsky, medens de for organismen absolut sunde og velgørende produkter ligeledes gennem smagsevnen bringes til at vække naturlig lyst- eller behagsfornemmelse.
      Da en fejlagtig smagsevne og de med denne forbundne uheldige tendenser er almengældende, bliver følgende spørgsmål aktuelt: Hvorledes får man denne smagsevne forandret? Og svaret herpå vil ganske enkelt og naturligt komme til at lyde: gennem træning.
      Denne træning består altså i at vænne sig til at spise de naturlige produkter, som jeg her skal påvise som udgørende den for den menneskelige organismes vibrationstilstand fremtrædende absolut rigtige føde.
      Når individet har vænnet sig så meget til den, at dens produkters smag forekommer det som det eneste appetitlige i verden, da er det frigjort af den dødbringende kost, der nu i følge vanens magt som en lænke binder det til primitiv oplevelse af livet, til sygdom, sorg og lemlæstelse.