Nu vil følgende spørgsmål angående min person måske være opstået i dit sind: "Skal disse manende ord, du således direkte har henvendt til mig, betyde, at du er "overskygget af den hellige ånd", er en "indviet", skal jeg måske tro, du er en "verdensgenløser"?" – Lad mig i henhold hertil derfor straks gøre dig begribeligt, at jeg angående min person absolut ikke ønsker eller tilstræber, at nogen skal "tro" noget som helst. Jeg ønsker absolut kun at lede alle til at undersøge absolut foreliggende kendsgerninger angående Guds ånds manifestation i synlig fysisk foreteelse, lige meget i hvem som helst og hvor som helst denne så end måtte vise sig, og dermed skabe troen om til vished, uvidenhed til viden, religion om til videnskab. Jeg ønsker at bekæmpe enhver dyrkelse af mit eget personlige jeg til fordel for skabelsen af erkendelsen af den hellige ånds virkelige eksistens.
      Når jeg i foranstående har sagt så meget, er det netop ikke for at skabe opmærksomhed om selve min person, mit private jeg. Jeg er ikke så naiv at tro, at en virkelig klippefast personlig prestige eller holdbar position lader sig skabe ved blot og bar at tale om sig selv. Jeg er netop fuldt indforstået med, at kun påvisningen af de virkelige kendsgerninger, kan være religiøst materiale for det tyvende århundredes videnskabeligt indstillede menneske, og at de blot og bar "gode ord" kun kan "fryde dårer". Et sådant bevidsthedsniveaus hyldest kan i virkeligheden kun tilstræbes af den, der selv er en "dåre", af den, der selv er umættelig i ærgerrighed, af den, for hvem tørsten efter at sidde på toppen, blive beundret, dyrket, feteret og tilbedt endnu er livsbetingelse, endnu er hans afgud, og for hvem alt andet i tilværelsen derfor er underordnet, er mindre betydende.
      Men hvordan skulle et sådant menneske kunne være det nøgterne, upartiske klare redskab for manifestationen af virkelig sandhed? I en person, hvor sandhedens afsløring er mindre betydende, er mindre værd, end opnåelsen af andres beundring og tilbedelse af ens egen person, bliver sandheden farvet eller præget til fordel for opnåelsen af denne dyrkelse eller tilbedelse. Og den normale eller naturlige udløsning, denne, at det skulle være sandheden, der prægede personen, forhindres således i tilsvarende grad i at komme til manifestation. Det bliver derimod personen, der kommer til at præge sandheden. Og sandhedens åbenbaring kan kun blive et uklart og egoistisk præget lys igennem sådanne personer.