Livet selv, din egen religion, maner i virkeligheden i henhold til foranstående til stor forsigtighed, advarer dig meget imod at dømme. Du ved jo ikke, hvem du har for dig, når du står overfor din næste. Du kender absolut ikke hans skjulte sider. Du ved ikke, om han er, eller bliver, inkarnationen af den guddommelige åbenbaring, om han er Guds sendebud til menneskene, om han er en ny hjælper i det verdensfrelsende princip, om han er selve verdensgenløseren. At han (hun) måske fremtræder i stor social beskedenhed eller på anden måde nødtvungent må leve i "krybbens" nærhed eller omgivelser, at han (hun) måske ikke går i kirke, ikke er medlem af den eller den religiøse sekt eller bevægelse, ja måske endog tilsyneladende er irreligiøs, opdraget og født under forhold, du vil kalde "syndige", såsom udenfor ægteskab, uden dåb, uden konfirmation, garanterer ikke, at nævnte person ikke er bærer af den guddommelige bevidsthed, er inkarnationen af den hellige ånd, tværtimod. Den nævnte beskedne materielle position synes jo netop at være en af de veje, der særligt yndes ved enhver åbenbarelse af den guddommelige ånd i jordzonen. Det var jo ikke fra luksusvuggen eller guldtronen, men fra krybben og korset, at livets største verdensgenløsning og dermed manifestationen af jordens største bevidsthedsåbenbaring fandt sted.
      Vær derfor forsigtig! Du ved ikke, når du står overfor en fyrste fra en højere tilværelseszone. Disse højere zoner har andre realiteter at inddele deres rang, position og fremtræden efter end de jordiske, der netop glimrer ved ydre materiel glans og foreteelse. Og du må absolut ikke forestille dig, at den indviede selv siger dig, hvem han er. Et sådant væsen færdes blandt menneskene, blandt den store hob, men de kender ham ikke. Da han ikke er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene, er det ikke udelukket at møde et sådant væsen i et tyendes skikkelse, ja en sådan storhed kan skjule sig i din bydreng, i din husassistent, i din rengøringskone, i din arbejdsmand e.l., men du opdager det ikke, hvis du ikke i dit eget bryst har en sådan kærlighed til disse personer, at denne får dem til at genelske dig med en sådan tillid, at de åbner deres hjerte og mentalitet for dig. En sådan beskeden ydre position er jo heller ikke egnet til at give den store hob respekt og ærbødighed for den indviede, idet rigdom og luksus i fremtræden og opførsel er dens ideal nærmere og bringer lettere stor anseelse, både hos presse, videnskab og lægfolk. Du skal derfor heller ikke vente dig at få evne til at se den indviede, sålænge den offentlige mening, skik og brug, hvad man kan være bekendt osv. endnu er bestemmende for, hvad der er dine idealer, selv om du endogså møder ham i kød og blod. Du får absolut ikke set andet end "krybben", den ydre beskedenhed eller ringhed, hvormed han viser sig, og den eventuelle bagtalelse, ironi og spot, hvormed de uindviede undertiden søger at forgifte hans fodspor. Vær derfor forsigtig. Den hellige ånd er, foruden at være den højeste viden om Gud, også den højeste kærlighed. Men kærlighed kan kun kendes af kærlighed. Derfor, hvis du har kærlighed nok i dit eget indre, vil du også opdage den åndelige åbenbaring, den hellige ånd eller rene, guddommelige kærlighed i et hvilket som helst andet bryst, den så end måtte findes, ganske uanset bag hvilke eventuelle laser eller pjalter dette så end måtte dække sig. At du selv føler dig "frelst" giver dig ingen som helst ret eller kvalifikationer til at dømme andre. Kun kærligheden alene kan være en genkendelse af guddommeligt slægtskab.