Din egen religion lærer dig, at der er noget, der står over "troen", nemlig den virkelige selvoplevelse af lyset, og at du, hvis denne ikke netop eksisterer, aldrig ville være skænket eller kommet i besiddelse af troens guddommelige lys, aldrig ville have erfaret noget om en Guddom, om livets store facitter eller de evige sandheder: "hvad et menneske sår, dette skal han og høste", – "salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud", – "elsker hverandre", – "alt er såre godt" osv., som netop tilsammen udgør det bærende fundament for al tilværelse.
      Hvis ikke Moses, profeterne, verdensgenløserne, apostlene og andre visdommens repræsentanter i verdenshistorien havde oplevet Guds ånd, hvordan skulle så Bibelen eller andre guddommelige lærebøger være blevet til? Hvordan skulle du så have opnået den "frelse" eller "salighed", der nu udgør al din livslykke? – Det er en kendsgerning, at disse nævnte personer har bragt nye guddommelige synspunkter ind i menneskehedens mentalitet; men derved bliver det også en kendsgerning, at disse er ophav til noget, de ikke kan have læst sig til i forvejen, noget, der ikke kan være blevet fortalt dem af andre. Disse nye synspunkter er således opstået i deres egen bevidsthed, i deres egen mentalitet, er altså en selvoplevelse og udgør dermed en førstehåndsviden.
      Men når det således er en kendsgerning, at den guddommelige visdom igennem århundreder er kommet ind i verden gennem dertil egnede personer, hvorfor skulle denne transmission så ikke blive ved med at fortsætte? – Hvorfor skulle sådanne personer kun være historiske emner, kun være fortidige tildragelser? – Hvorfor skulle disse foreteelser i dag således i virkeligheden kun udgøre mentale museumsgenstande? – Ville det være logisk at antage, at det vise Forsyn, som du på en eller anden måde så højt tror på, ikke i dag skulle være lige så interesseret i at få manifesteret sin høje visdom gennem levende personer, lade sine åbenbaringer komme til syne som kendsgerninger i kød og blod i det tyvende århundredes sol og lys ligesåvel som i fortidige århundreders dage og nætter? – Kan det være logisk at antage, at de nuværende generationer i mindre grad har nødig* at få livets store sandheder åbenbaret som synlige tildragelser, som håndgribelige kendsgerninger midt i deres daglige liv, end de fortidige? – Er det ikke netop en kendsgerning, at den moderne videnskabelige tænkemåde underminerer trosevnen, og at det moderne videnskabeligt indstillede menneske ikke har nær så let ved at "tro", som det med den traditionelle indstilling?
 
____________
* "at have nødig" er et gammelt udtryk for "at være nødt til", "have behov for".