Det, som bliver det fundamentale for læserne, er altså ikke selve de åndelige oplevelser, jeg har haft, men de virkninger, de har skabt, thi disse kan nemlig mere eller mindre efterforskes af ethvert dertil moralsk egnet, upartisk og frigjort menneske. Disse virkninger udgør min samlede manifestation: Skabelsen af en virkelig matematisk verdensanalyse, en absolut urokkelig åndsvidenskab og den herpå hvilende begyndende tilblivelse af en ny mentalitet, en ny kultur, i hvilken livets sande forståelse, dets hårfine kærlighedslove og kulminerende verdenslogik og højeste facit "alt er såre godt" fra at være utopier overgår til at være virkeligt liv, håndgribelige kendsgerninger, tilgængelige for ethvert i forstand og følelse dertil udviklet eller modnet menneske.
      Men kendskabet til denne mission kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning eller ved omtale fra andre. Det kan kun blive til virkelig kendsgerning for forskeren eller den søgende ved absolut frivillig upartisk erfaringsmæssig indlevelse af nævnte mission i hans egen bevidsthed, i hans eget daglige liv, i hans egen optræden overfor alt og alle. Kun moralsk ufærdige væsener dømmer uden virkeligt at se, uden virkeligt at høre, uden virkeligt at forstå. Og for virkeligt at forstå, må man altså efter evne gøre min mission, mit arbejde identisk med sit eget liv. Kun den, der gør dette, kan komme til at erfare sandheden om en forklaret tilværelse i det hvide og gyldne lys, en tilværelse i organismer af blændende solskin.