Jeg har her på papiret betroet de vigtigste omrids eller detaljer i de mange psykiske eller åndelige oplevelser, der på det nævnte tidspunkt blev mig til del, og som tilsammen blev manifestationen af en guddommelig kaldelse til det arbejde, der siden har været min livsbeskæftigelse.
      Nu er der måske dem, der vil mene, at mine oplevelser kun er hallucinationer eller drømmesyner, men lad mig med det samme pointere, at oplevelserne indtrådte under min fuldstændige vågne eller bevidste kontrol. Forklarelserne virkede til enhver tid i de dage, ligeså snart jeg satte mig i min meditationsstol, uden at der var tale om, at jeg først skulle falde i søvn, gå i trance eller på anden måde tabe den vågne bevidsthed. Endvidere må man også erindre, at jeg, hvad de beskrevne oplevelser angår, selv indledede og afbrød dem alt efter eget ønske og i forhold til, hvad min organisme kunne tåle.
      Med hensyn til nærmere redegørelse for åbenbaring, den hellige ånd eller indvielse må jeg henvise til mit påbegyndte værk "Livets Bog". Her skal jeg blot nævne, at en sådan ophøjet begivenhed altid er en personlig oplevelse, helt og holdent kun beregnet på det væsen, i hvem den finder sted, og kan naturligvis aldrig blive en direkte kendsgerning for andre end det væsen, den overskygger. Jeg skal derfor heller ikke dvæle mere ved selve de rent ydre detaljer, under hvilke den viste sig for mig. Disse er i første instans alligevel kun beregnet som tegn til mig selv, og kan hverken bekræfte eller afkræfte min missions sandfærdighed.
      De åndelige visioner, jeg har haft, betyder således i sig selv intet, hvis ikke de havde efterladt synlige og for iagttagelsesevnen tilgængelige virkninger. Der er nemlig så mange mennesker, der påberåber sig at have haft åndelige syner, visioner eller åbenbaringer, men de fleste af disse påståede oplevelser har ikke efterladt noget ydre synligt tegn, har ikke efterladt nogen positiv virkning, nogen forvandling af deres ophav, der kan efterforskes af andre væsener. Og de nævnte oplevelsers identitet som fantasi eller virkelighed kan således ikke stadfæstes af udenforstående og har derved ingen intellektuel værdi. Kun af mennesker, der kan nøjes med at "tro" og således ikke fordrer intelligensmæssig eller videnskabelig forståelse, kan disse syner blive accepteret. Men da udgør de jo ikke nogen som helst basis for videnskab, er kun udløsende momenter for skabelsen af "tro".
      Hvis disse syner ikke er virkelige, men derimod kun er illusioner, bliver "troen" identisk med "fanatisme", og den "troende" en glødende "fanatiker". Det kan således være forbundet med stor risiko at tro på åbenbaringer, der ikke har givet synlige udslag, der kan kontrolleres af forstanden, og hvis identitet som virkelighed derfor ikke kan gøres til kendsgerninger for andre.