Men da det ikke er dogmerne eller de blotte kosmiske facitter, han jo allerede har lært at kende igennem barnetroen, men derimod selve sandhedens absolutte analyser, han søger, vil han ikke møde denne guddommelige ånd, den forjættede »talsmand« fra Bibelen, verdensgenløsningens nye udløsning af »Kristi genkomst« som en profet, som en person, han blindt skal tro på, adlyde og følge, men derimod som en åndelig kraft i form af en ny videnskab. Denne videnskab kendes derpå, at den udelukkende er kærlighedens analyser, og at disse analyser, der i sig selv kun kan eksistere som et universelt defensorat for alt og alle, udgør en detaljeret udredning af selve livets mysterium. De viser Guddommens eksistens og det levende væsens udødelighed og livets kredsløb – ikke som dogmer eller blotte hovedfacitter, men derimod som en så fuldkommen logisk tankerække, at det derigennem bliver synligt for intelligensen, synligt for det udviklede levende væsens forstand, at »alt er såre godt«, og at livet udelukkende er et udslag af en Guddoms evige væren i form af kærlighed. Endvidere må denne videnskab vise for intellektualiteten, at ethvert eneste levende væsen skal opleve dette syn, og at der således ingen fortabelse eller udslettelse af noget som helst individ eksisterer. Det må klargøres, at det levende væsen er en evig søn af selve ophavet til denne altomfattende kærlighed og guddommelige verdensplan. En sådan videnskab eller visdom kan kun eksistere som selve »talsmanden, den hellige ånd«, hvilket igen vil sige: den hellige eller fuldkomne tankesfære, der udgør selve Guddommens egen bevidsthed, hans eget syn på livet og tilværelsen, tiden, rummet og evigheden. Ved at åbenbare denne sin bevidsthed og sine tanker i form af »kosmisk videnskab« iklædt materielle ord og sætninger tilpasset det intellektuelle jordiske menneske, har han gjort det muligt for samme væsen at træne sig i at tænke disse hans almægtige og verdensaltet styrende tanker efter. Han har gjort det muligt for den udviklede forsker at omskabe sig selv til Guddommens »billede efter hans lignelse«, så han derved kommer til at udgøre det, som Kristus udtrykker med ordene at være »ét med Faderen«.