Men en sådan »Kristi genkomst« i væsenets egen tankesfære eller på dets egen mentale himmel ventes ikke af de i dag stærkt religiøst troende mennesker. De føler sig allerede både omvendte og frelste, har »syndernes forladelse« igennem dåbens og nadverens sakramenter. For sådanne menneskers særlige bevidsthedsindstilling bliver »Kristi genkomst« på den materielle himmel, i de materielle skyer, opfattet som en absolut selvfølge. De hører endnu ikke til de væsener, der kun kan fatte livets højeste virkelighed i dets videnskabelige analyser, synlige for forstanden. Deres åndelige begær får rigelig næring i dogmerne eller de overleverede symbolske hovedfacitter eller lignelser, der i sig selv kun passer for deres følelse. Da deres forstandsevne på det religiøse område ikke endnu er blevet af nogen større kraft, spiller den ingen særlig rolle med hensyn til accepten af disse overleveringer. De forstår derfor ikke, at lignelserne eller de symbolske overleveringer kun er midlertidige støttepunkter for deres ånd eller mentalitet, tilpasset dennes nuværende trin, og at de således slet ikke udgør de endelige eller absolutte videnskabelige analyser, som deres ånd vil kræve på et senere trin i deres livsbane og genfødsel. Da disse mennesker, som nævnt, allerede føler sig frelste, hvad skal de da med en »Kristi genkomst i skyerne med megen kraft og herlighed«? – Ja, er det ikke det endnu ufærdige menneskes drøm om en favorisering, drømmen om en belønning til de »udvalgte«, der her skaber glæde og inspiration ved troen på denne genkomst? – Det passer dem særdeles vel, at »Kristi genkomst« ville blive en på mirakuløs måde strålende foreteelse med ham selv som et gyldent væsen, der kommer til syne i skyerne for derefter at dømme alle de ugudelige til helvede eller evig fortabelse, mens de selv og de øvrige frelste som favoritter tages med ind i en gylden himmel til en evig strålende tilværelse.