Hvad siger da Vestens store åndelige »konge« her? – Siger han ikke netop: »Om nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der, da skulle I ikke tro det. Thi falske kristus'er og falske profeter skulle opstå og gjøre store tegn og underlige gerninger, så endog de udvalgte skulle forføres, om det var muligt. Se, jeg har sagt eder det forud. Derfor, dersom de sige til eder: Se, han er i ørkenen, gå da ikke derud! Se, han er i kamrene, da tro det ikke! Thi ligesom lynet udgår fra Østen og skinner ind til Vesten, så skal og menneskenessøns tilkommelse være. Thi, hvor ådslet er, der skulle ørnene samles?« – Som vi ser, har verdensgenløseren her på forhånd gjort det fuldstændigt af med enhver, der kommer og proklamerer sig selv som »kristus« eller »messias«. Han har således ikke levnet et eneste tilfælde, hvor der kan være en mulighed for, at en sådan proklamation ikke var falsk, og af hvilken grund man derfor skulle tro på den. Tværtimod fremgår det netop tydeligt af hans udtalelse, at hvem som helst uden undtagelse, der siger om sig selv, at han er »messias« eller »kristus«, er et falsum. – Og stadfæster han ikke urokkeligt denne sin udtalelse ved at erklære, at Kristus aldrig mere vil komme til jorden på samme måde som tidligere. Han vil ikke komme som en mand, der vandrer ude i ørkenen eller sidder på stol i kamrene. Han vil ikke mere på jorden blive synlig som en mand i kød og blod, der kan lemlæstes og korsfæstes, lige så lidt som han er en mand, der kan iklædes fysisk guld og purpur, krone og scepter. Nej, den sande Kristus, hvilket vil sige: det væsen, i hvis »sæd alle jordens slægter skal velsignes«, er ikke mere et kødeligt eller dødeligt væsen. Hvordan skulle vel også et væsen i kød og blod »ligesom lyset kunne udgå fra Østen og skinne ind til Vesten«? – Var det ikke netop sådan, at »menneskesønnens tilkommelse« skulle blive? – Hedder det ikke yderligere i hans guddommelige bebudelse af de »sidste tider«: »Og da skal menneskenes søns tegn åbenbares i himmelen, og da skulle alle jordens slægter hyle, og de skulle se menneskenes søn komme i himlens skyer med megen kraft og herlighed«? – At den enfoldige tror, at det er den personlige Kristus i et levende væsens skikkelse, der vil komme til syne på den blå fysiske himmel efter at tordenskyer, stormskyer eller andre uvejrsskyer har spredt sig, er kun, hvad udtalelsen tilsigter, da dette væsen jo umuligt kan forstå det på anden måde. Men man må af den grund ikke lade sig forlede til at tro, at udtalelsen ikke har noget at sige den højintellektuelle forsker eller det fremskredne jordmenneske. Tværtimod, det er i virkeligheden hovedsageligt til dette væsen, at udtalelsen netop er henvendt. Hvad siger da den guddommelige beretning til det højintellektuelle væsen, det væsen, der har »øre og hører«, og det, der har »øjne og ser«? – Den siger fuldstændig klart og tydeligt, at »Kristi genkomst« ikke er en tilbagekomst af »Jesus af Nazaret«, ja, er end slet ikke på nogen måde tilbagekomsten af en person eller et levende væsen. Det højintellektuelle menneske ved, at en person, ligegyldigt om det er en »Jesus af Nazaret« eller et hvilket som helst andet levende væsen inden for det jordmenneskelige sanseniveau, umuligt kan komme svævende på den blå himmel, på én gang synlig for alverdens mennesker, ligesom det også ifølge alle naturlove er umuligt for en sådan »mikrobe«, som et enkelt personligt individ nødvendigvis må være over for hele jordens befolkning, at finde ørenlyd i en sådan forsamling. For man kan vel ikke tænke sig, at denne for menneskeheden så alvorlige situation skal befordres i kraft af de moderne tekniske hjælpemidler. »Kristi tilsynekomst i skyerne« er sikkert ikke pr. flyvemaskine, lige så lidt som »dommen over levende og døde« kan tænkes at skulle befordres som en transmission gennem radiostationer og højttaleranlæg. Nej, en så vulgær fysisk proces er »Kristi genkomst« selvfølgelig ikke. Hvad er da »Kristi genkomst«? –