Nej, det er ikke et nyt tilbedelsesobjekt i form af et »kristusvæsen« eller en »messias« i gammeldags forstand, der i dag skal frelse menneskeheden. Tværtimod. Det er som før nævnt udelukkende »talsmanden, den hellige ånd«, der er det eneste fornødne for det tyvende og efterfølgende århundreders mennesker. Hvad vil det da egentlig sige, at menneskeheden skal frelses? – Vil det ikke netop sige, at den skal fries fra noget, der i dag er dens største gene? – Og hvad er det da, der kan være en intellektuel eller intelligensmæssig indstillet menneskeheds største gene? – Er det ikke netop det at være indhyllet i drastiske begivenheder og tilstande, den ikke kan finde tilfredsstillende forklaring på, og som udløser disharmoni i deres sjæleliv? Tror man ikke, det er her, menneskerne råber efter befrielse? – Men når samme menneskehed ikke kan tro, kan den jo ikke finde nogen som helst tilfredsstillelse ved andres visdom og beretninger, når disse kun er blotte påstande uden analyser, der ikke kan kontrolleres med forstanden. Det, der kan frelse nævnte menneskehed, er således udelukkende kun analyser eller udredninger af livets største facitter eller de overleverede guddommelige dogmer, således at disses identitet med sandheden efterhånden kan kontrolleres af intellektualitetens eller forstandens lys. Men da en sådan udredning netop er det samme som »den hellige ånd«, (denne er jo ikke en person eller et individ, men udelukkende kosmisk bevidsthed), vil opfyldelsen af Jesu forjættelse om »talsmanden, den hellige ånd«, som skulle komme og lære menneskene alle de ting, som de ikke tidligere kunne fatte eller forstå, her være påkrævet. Og man forstår således, hvor alvorligt og nødvendig hans advarsel angående de falske profeter i virkeligheden er netop i en tid, hvor så mange – grundet på de særlige omvæltende forhold og abnorme nerver – falder for indbildningen eller fristelsen til at tro om sig selv, at de er særligt udvalgte guddommelige væsener, »messias'er« eller »kristus'er«, der hver især skal erobre hele verden og dermed være menneskehedens »sande frelser«. Der er således al mulig grund til at erindre sig Jesu ord om alle dem, der påstår, at de er Kristus. Læg derfor mærke til, hvad han har sagt med henblik på de »sidste tider,« hvilket vil sige: den tid, vi netop oplever, hvor der er »krige og rygter om krige«, og hvor »folk rejser sig mod folk«, og hvor »broder skal forråde broder til døden og en fader sit barn, og børn skulle sætte sig op mod forældre og slå dem ihjel«, altså »de sidste tider«, indenfor hvilke væsenernes åndelige førelse skal foregå ved troen på en åndelig »konge«, en »messias« eller »kristus«, og hvor en hel ny verdensepoke, i hvilken væsenernes åndelige eller moralske førelse vil overgå til kun at befordres kraft af »den hellige ånd«, hvilket vil sige: at humanitets- eller kærlighedsvidenskab i konkret, praktisk fortolkning vil tage sin begyndelse.