Hvor lidelsesfuld og smertelig denne dommedag eller mørkets domæne så end forekommer på det fysiske plan og i en mentalitet, hvis ophav er ganske udelukket fra at forstå, hvad det er, der i virkeligheden finder sted, ser vi dog her, at foreteelsen, for det kosmiske klarsyn, er et udslag af strålende kærlighed eller selve kulminationen af den allerhøjeste logik eller skabelsesstruktur, uden hvilken livets evige kredsløb og dermed det levende væsens selvoplevelse af sin egen høje over tid og rum evigt eksisterende gudesønlige identitet ville være absolut umulig.
      At jordmennesket i kraft af dette forcerede tempo i erfaringsdannelse eller oplevelse af ubehag og smerte nu er besjælet af en hunger, der ikke kan tilfredsstilles ved fortidige dogmer, men derimod kun ved væsenets realistiske dygtiggørelse i selvoplevelse, bliver til urokkelig kendsgerning i kraft af alle de overdådige skolepaladser, universiteter og læreanstalter, der i stigende grad vokser frem over hele verden samtidig med, at kirkepaladserne, de religiøse ceremonier og trossamfund, såvel som dogmeprædikanter og profeter, for den skolesøgende, videnskabeligt hungrende ungdom bliver mindre og mindre aktuelle. For nævnte ungdom ligger der ikke mere nogen aktualitet eller inspiration i andres blotte dogmer, andres blotte påstande. Den ønsker at lære selv, at se selv. Den ønsker at føle, fornemme eller opleve den absolutte sandhed bag livets mysterium i analyser og detaljer, der er tilgængelige for forstanden eller intellektualiteten. Den kan ikke mere mættes med forestillinger, der skal påføres ved hjælp af sakramenter, religiøse ceremonier, alterlys, orgelbrus og salmesang, ligegyldig hvor guddommelige disse foreteelser så end måtte forekomme for det trin, hvor de er hjemmehørende. Vi forstår således her, at væsener, hvis modtagelighed for religiøs suggestion er afløst af en foreløbig umættelig, intellektuel hunger, umuligt kan tilfredsstilles med blotte dogmer eller andre væseners påstande, ligegyldigt af hvilken autoritet eller af hvilket væsen disse så end er fremsat. Det er ikke så meget de højeste facitter, som det er disse facitters analysemæssige, realistiske udredning, de hungrer efter. Denne udredning er det eneste, der kan tilfredsstille væsenets åndelige krav og er dermed det absolut eneste, der i forbindelse med erfaringerne kan forvandle dets karakter og moral fra materialismens kolde, isnende sfære til højintellektualitetens varmende og livgivende kosmiske bevidstkedstilstand.