Den ufærdige eller dyriske tilstand hos det jordiske menneske bevirker, at det er behersket både af dyrisk og menneskelig natur. Da den menneskelige eller humane natur i væsenerne endnu er meget lidt udviklet, bliver den dyriske natur tilsvarende overlegent dominerende eller fremtrædende i dets væremåde. Det er denne overlegne eller uhæmmede dyriske natur i menneskene, der er skyld i deres krige og verdenskrige, deres morderiske væremåde, deres voldsomme materialisme og gudløshed, deres begær og magtsyge, deres intolerance, jalousi, skinsyge og misundelse, der befordrer deres mørke karma, deres helvede eller ragnarok. Det er også deres endnu manglende alkærlighed og den heraf følgende uhæmmede intelligens, der har bevirket, at de med atom- og kernevåben har kunnet udvikle deres drabs- og ødelæggelseskunnen til en millioner af gange større kapacitet. De er derved blevet i stand til rent automatisk at kunne udslette folk og stater i løbet af få øjeblikke, skønt efterfølgende evige påbud har vibreret gennem jordens atmosfære igennem årtusinder: "Du skal ikke ihjelslå (2.Mos.13) – "Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som tage sværd, skulle omkomme ved sværd" (Mt.26.52) – "Alt hvad I ville, at menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er loven og profeterne" (Mt.7.12) – "Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind" (Mt.22.37) – "Du skal elske din næste som dig selv" (Mt.22.39). –
      Hvorfor har disse guddommelige påbud ikke standset menneskehedens krigeriske eller morderiske livstilstand, dens dyriske natur? –
      Når de religiøse, guddommelige påbud ikke har kunnet standse menneskenes dyriske natur, sindelag og væremåde og gjort væsenerne til alkærlige, færdige eller fuldkomne mennesker, skyldes det udelukkende den omstændighed, at man ikke kan forvandle et "dyr" til et "menneske" blot ved et påbud. Man kan ikke diktere en elefant, en løve, en tiger eller noget andet dyr til at blive til et menneske. Denne forvandling kan ikke finde sted ved noget øjeblikkeligt blot og bart påbud eller mirakel. Den kan kun finde sted ved en udviklingspassage og livsoplevelse igennem mange fysiske jordliv. –
      Nu vil man muligvis her bemærke, at de nævnte påbud ikke var og heller ikke er givet hverken til elefanter, løver eller tigre eller til noget andet dyr, men til mennesker. Det er rigtigt, de er ikke givet til væsener med disse dyriske udseender eller med disses særlige former for organismer, men de er givet til "dyr" med menneskeligt udseende. Dette vil igen sige, at de guddommelige påbud er givet til væsener, der har begyndt at få menneskelig begavelse og til dels en menneskelig organisme og derfor bliver udtrykt som "menneske" uden i virkeligheden at være et totalt færdigt udviklet menneske. Dette gælder alle jordmennesker. De er således væsener, hvis mentalitet eller psyke endnu består af dyrisk natur og menneskelig natur. Denne dyriske natur i mennesket er ganske immun eller upåvirkelig af de nævnte påbud, der jo er udtryk for en væremåde fra et helt andet tilværelsesplan end det dyriske. Den dyriske natur i mennesket gør det endnu meget modtageligt for alt, hvad der kan fremme og stimulere dets tilværelse på andre væseners bekostning. Den befordrer alle egoistiske og hadefulde handlinger. Den er fundamentet for alle ukærlige og morderiske tilstande og væremåder. Her finder vi den mentalitet og væremåde, Bibelen har symboliseret under begrebet "djævelen" eller den "onde". Denne form for psyke udgør den totale kontrast til det evige højeste lys eller selve Guddommens bevidsthed, der i Bibelen er udtrykt under begrebet "den hellige ånd".