Hvordan kommer de dyriske, dræbende væsener, hvis drabskapacitet i værste tilfælde er så enorm eller gigantisk, at vi kun kan udtrykke disse væsener som "djævlevæsener", til at forandre sig til en helt anden og diametral modsat væremåde? – Disse dyrerigets væsener lever jo i dag i en bevidsthed og organisme, der i realiteten kun er et krigsberedskab. Dyrenes organismer er i sig selv organiske mordvåben, beregnede på dødbringende angreb og forsvar, som de pågældende væseners opretholdelse af livet i stor udstrækning er betinget af. De ufærdige menneskers organismer hører også med i krigsberedskabet. De har vist sig at kunne være sande organiske redskaber for opfindelser af raffinerede muligheder og udvidelser af det morderiske og dræbende princip. Med deres atom- eller kernevåben har de udvidet deres drabs- og ødelæggelseskunnen millioner af gange. At udslette millioner af mennesker er i virkeligheden kun en øjeblikssag, ligesom de med samme gigantiske drabs- og ødelæggelseskunnen kan udslette eller ødelægge hele nationers eller staters livsbetingende kulturområder.
      Findes der virkelig en adgang til for væsenerne at komme ud af denne krigens og lidelsernes væremåde, denne dødningedans i helvedes eller ragnaroks terræner, denne passage i mørkets kulmination? – Ja, der findes en altoverstrålende lysende vej fra dette helvede til paradiset, fra dette kulminerende mørke og lige direkte ind i det evige lys. Denne vej er belagt med guld. Dette guld er livets allerhøjeste tankeklima. Dette tankeklima er den evige Guddoms hellige ånd, der i form af den altbesejrende alkærlighed udgør det evige lys i mørket. Den er vejen ud af skyggernes kolde verden og fremad imod livets højeste solrige egne. Alkærligheden er verdens frelse.