Den foran beskrevne forfølgelse er som før nævnt nærmest at betragte som sabotage imod den ny evnes udvikling. Og dette har da også bevirket, at denne begyndende guddommelige evne undertiden er blevet mere eller mindre afsporet og derved har ført væsenerne ind på abnorme seksuelle baner, der har affødt stor sjælelig og fysisk lidelse for de pågældende væsener. Men nævnte guddommelige evne kan trods alt ikke standses i sin udvikling. Den vokser videre og afføder de sympatiforbindelser imellem væsenerne, vi kender under begrebet "venskaber", der i virkeligheden er baseret på begyndende alkærlighed. Men disse venskaber er i mange tilfælde med til at få ægteskaberne til at opløses for de pågældende væsener. En gift mand, der befinder sig i et stærkt venskab med en kvinde uden for hans ægteskab, eller en gift kvinde, der på lignende måde befinder sig i et stærkt venskab med en mand uden for hendes ægteskab, kommer meget let i en sådan situation, at ægteskabet for de pågældende væsener går i forfald og må opløses. I mangfoldige tilfælde fører sådanne ægtefællers venskab med personer af modsat køn uden for ægteskabet til seksuel dragning imod vennen, eller fra vennen imod ægtefællen. Dette fører som oftest til ægtefællens utroskab imod sin ægtefælle og dermed til hor sammen med vennen. Dette fører så igen som regel til skilsmisse, til sorg og lidelse for den svigtede part. Vi ser her, at ægteskabet hos mange mennesker ikke mere tages virkelig alvorligt, og at de ikke viger tilbage fra at være utro og fra at bedrive hor. Andre mennesker indlader sig i det ene ægteskab efter det andet, ja nogle endog i hele serier af ægteskaber, der efterhånden opløses ved skilsmisse.
      I et overordentlig stort område inden for jordens menneskehed er ægteskaberne således i degeneration og opløsning. Mange mennesker lever her i utroskab og hor ganske uden hensyn til deres legale ægteskab og vielsesattest, uden hensyn til den sorg og skuffelse, dette afføder hos de svigtede parter. De avler børn uden at være gift og svigter derved i mange tilfælde også disse, så børnene ikke får et normalt hjem eller opdragelse. Vi må udtrykke denne de ufærdige menneskers livsepoke som "de ulykkelige ægteskabers zone". Denne ægteskabelige degeneration skyldes altså den begyndende alkærligheds udvikling i væsenet. Denne begyndende højere sympati kan gå i kontakt med parringskærligheden. Og med denne nye sympatievne tilknyttet parringssympatien bliver sidstnævnte i en tilsvarende grad overdimensioneret og væsenets seksuelle drift tilsvarende forstærket. Parringssympatien er nu ved sin iblanding af den begyndende alkærlighedssympati ikke mere i normal ægteskabelig renkultur. Væsenet føler nu ikke blot sympati for sin ægtefælle, men føler også i kraft af denne sympatis iblanding af den begyndende alkærlighed en tilsvarende begyndende sympati for væsener uden for ægteskabet. Og her møder vi livets egen invitation af væsener til en ny form for "nydelse af kundskabens træ". Her er et stort felt, hvor væsenerne endnu har tilbage at lære, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Den i parringssympatien iblandede spæde næste- eller alkærlighedssympati bevirker, at væsenet ikke kan få den herved forstærkede seksuelle hunger tilfredsstillet inden for ægteskabets afmålte seksuelle område. Og med den begyndende næstekærlighed dannes der let de førnævnte venskaber, der i mangfoldige tilfælde får ægtefæller til at være utro i ægteskabet, hvilket som regel fører til ægteskabets opløsning og de hermed følgende sorger og lidelser. Vi ser, at jordmenneskeheden i så stor en udstrækning er fyldt med ulykkelige, fraskilte ægtefæller og ulykkelige og dårligt stillede børn fra skilsmisseægteskaber, og væsener, der ikke mere egner sig for ægteskab, væsener, der lever i permanent hor både her og der, at det derved bliver synligt, at ægteskabet eller den dyriske parringstilstand for længst er begyndt at degenerere eller opløses. Men alkærligheden fortsætter med at udvikles i væsenet, og efterhånden – som følge af de lidelser og den karma, som dets ægteskabelige svigten og utroskab har affødt – bliver denne parrings- eller ægteskabskærligheden overlegen og bringer væsenet til lidt efter lidt at elske sin næste som sig selv. "Kundskabens træ" har her lært os, at det er i strid med ægteskabsloven at være utro og bedrive hor eller at have parringsakt med væsener uden for ægteskabet. Det er naturligvis også umoralsk at give højtidelige løfter i andre alvorlige ting, der skaber sorg og lidelse, hvis løfterne brydes. Så længe et væsen indlader sig i ægteskab, må det absolut indordne sig under ægteskabets kosmiske lov. Ved overtrædelse af denne lov, kan man absolut ikke undskylde sig med, at man er højere udviklet og ikke kan indordne sig under ægteskabets moral og love. Det er ikke udtryk for en virkelig og absolut næstekærlighed, når man kan nænne at være utro, nænne at svigte både ægtefælle og eventuelle børn i ægteskabet, kan nænne at ødelægge hjemmet blot for at indlade sig i seksuelt samliv med en ny partner. Dette hører altsammen mere eller mindre ind under djævlebevidstheden. Det er heller ingen undskyldning, at en masse andre mennesker begår de samme overtrædelser af de store og evige livslove.