To slags kærlighed
41. KAPITEL
Hvorfor vi må bruge udtrykket "djævlebevidsthed"
Vi har allerede set denne side ved det vordende menneske udvikle sig videre og videre som en kærlighedsløs dyrisk bevidsthed, der igen mere eller mindre er livsfundament for det materialistiske eller i gudløshed fremtrædende jordiske menneske. Det er denne side ved den moderne jordmenneskelige mentalitet, der er ophav til hele det moderne krigsberedskab med dets kernevåben og øvrige helvedesmaskiner eller dødsapparater. Som vi allerede har vist, er denne side ved det ufærdige jordiske menneske så overlegen dyrets drabskapacitet, at vi ikke kan kalde den "dyrisk". Og da det fuldkomne menneske er totalt blottet for drabs- eller krigsmentalitet, kan vi heller ikke udtrykke denne side ved det ufærdige menneske som "menneskelig". Der findes derfor kun det ene udtryk for det i mørke kulminerende jordmenneske, nemlig "djævelen", der er selve Bibelens symbolske udtryk for alt "det onde". En "djævel" i absolut forstand eksisterer ikke. Absolut al bevidsthed i verdensaltet, lige så godt mørket som lyset, er Guds bevidsthed. Vi er jo allerede her gjort bekendt med, at de to kontrære bevidsthedsformer er en absolut betingelse for al bevidstheds eksistens. Uden disse bevidsthedsformers eksistens vil al livsoplevelse og manifestation være en total umulighed. Ved "djævlebevidsthed" forstår man altså den totale modsætning til kristusbevidstheden, der i realiteten er alkærlighed. Den jordiske menneskehed af i dag repræsenterer således en meget fremragende grad af denne mørkets mentalitet eller djævlebevidsthed. Det er denne, der befordrer dens krigstilstand og holder menneskeheden nede i en permanent væbnet våbenstilstand imellem krigsudbruddene. En virkelig fred har der endnu aldrig eksisteret på jorden. Det ville også have krævet, at menneskene allerede i en tidligere epoke skulle have været færdigudviklede "mennesker i Guds billede efter hans lignelse", hvilket jo aldrig nogen sinde har været tilfældet indenfor det nuværende spiralkredsløb.