To slags kærlighed
39. KAPITEL
Djævlebevidsthed og dens mørke skæbnevirkninger
Et meget ufærdigt menneske er i virkeligheden endnu kun et intelligent dyr. Men da det overgår dyret i ond mentalitet, må vi udtrykke et sådant væsens mentalitet som "djævlebevidsthed". Denne bevidsthedstilstand hos menneskene indebærer udfoldelsen af mord, drab og hævnakter, bedrageri og løgnagtighed eller usandfærdighed, utroskab i ægteskaber og i andre tillidsforhold, mænds hor med andre mænds hustruer, og kvinders hor med andre kvinders ægtemænd, ødelæggelse af ægteskaber og fremkaldelse af skilsmisser ved tredje persons illegale seksuelle indblanding i disse; skilsmisse på grund af ægtefællers illegale seksuelle samkvem eller hor med væsener udenfor ægteskabet. Hertil kommer den ulykkelige skæbne, skilsmissebørn undertiden kommer ud for på grund af forældrenes skilsmisse. Ligeledes forekommer der illegale aborter, fosterdrab og barnemord. Her i denne de ulykkelige ægteskabers zone træffer vi også børn, der er svigtet af deres ugifte forældre, som har sat dem i verden uden nogen som helst tanke på at skabe et hjem for disse deres børn. Hvis ikke andre mennesker tog sig af dem, måtte de gå til grunde. – At lade hånt om og ringeagte hele den religiøse og åndelige side ved livet hører også med til den bevidsthedstilstand, der ikke kan siges at være dyrisk og naturligvis heller ikke menneskelig. Og vi må således også henføre al dræbende intolerance under djævlebevidsthed. Hvor megen ulykke og lidelse har den ikke netop bragt over mennesker og skabt martyrer i hundredvis? – Og hvad er det, man har sat i stedet for den stærkt aftagende religiøsitet? Har man ikke netop sat gudløshed, materialisme og krigsberedskab i stedet? Har man ikke belagt visse landområder med djævelske døds- og helvedesfrembringende kernevåben for derved at redde verdenskulturen, skønt det i livsloven urokkeligt hedder: "Stik dit sværd igen på dets sted; thi alle de, som tage ved sværd, skulle omkomme ved sværd". (Mt.26.52). Tror man ikke, det samme guddommelige påbud også gælder kernevåben eller andre af de moderne krigs- eller dødsmaskiner? – I stedet for at redde verdenskulturen er man derimod blevet Guds redskaber til at udløse al den kollektive karma, menneskene igennem århundreder i tidligere liv har skabt årsagen til. –
      Hvad har menneskene da gjort? – De har ført krig og begået massemord på medmenneskene. De har desforuden dræbt dyr i millionvis og fortsætter stadig dette deres massemyrderi på dyrene både i havene og på landet. Det er massedrab, der ikke eksisterer nogen som helst kosmisk livsbetingende begrundelse for. Men menneskene har, grundet på en masse andre fejlagtige vaner og fejlagtige opfattelser, gjort dyredrab til livsbetingelse. De har igennem årtusinder suggereret sig mere og mere ind i den hundrede procent falske forestilling, at animalsk føde er en livsbetingelse for mennesket. Da alt det, man gør imod andre levende væsener, kommer tilbage til sit ophav og danner dets skæbne, forstår man her, hvilket umådeligt bloddryppende og livssaboterende ocean af mørk karma menneskene alene med deres animalske føde påfører sig. Det er rigtigt, at menneskeheden ikke pludselig kan lave sine tusindårige traditioner og vaner om. Men det forandrer ikke, at hele denne drabstilstand er en overtrædelse af det femte bud: "Du skal ikke ihjelslå". (2.Mos.20.13). Denne overtrædelse fritager ikke menneskene for den heraf følgende karma, hvad enten den er virkningen af menneskenes dræbende eller mørke væremåde overfor dyr eller mennesker. Denne menneskenes karma udløses i stor udstrækning gennem fællesudløsninger i form af krige og naturkatastrofer. Men hvert enkelt væsens karma finder dog urokkeligt trods fællesudløsningen frem til sit ophav. Hvert væsen får således nøjagtig den karma, det selv har udløst. Men væsenernes karma kommer naturligvis også i stor udstrækning enkeltvis til sit ophav, selv om der hverken er krig eller naturkatastrofer af nogen art. Jordens menneskehed er således inde i sin indvielses mørkekulmination. I den moderne kulturepoke ser vi helvedes eller ragnaroks lidelsesbefordrende og dødbringende flammer overalt. Men selv i denne de ufærdige menneskers sorteste livsepoke er Guds ånds lys til stede i hvert eneste levende væsen. Og i dette lys skal de nu opstå af mørket og i den ny begyndende verdensepoke blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".