Da parringskærligheden og dens struktur, som vi har set, også er et udslag af Guds ånd, har vi således her for os to slags kærlighed. Vi har altså "parringskærligheden" og "alkærligheden". Da parringskærligheden som tidligere nævnt er en kunstigt opretholdt sympati, har vi udtrykt denne som "den sekundære kærlighed", og alkærligheden, der netop ikke er frembragt ved en kunstig proces, men er en ægte gennem udvikling gradvis skabt fundamental sympatievne, har vi udtrykt som "den primære kærlighed".