Denne Guddommens primære bevidsthed er de jordiske ufærdige mennesker endnu meget langt fra at repræsentere. De er endnu under skabelse og skal blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Deres manifestation og livsoplevelse foregår endnu hovedsagelig ved spiralkredsløbenes laveste grundenergi. De har derfor kun evne til at opleve livet i spiralkredsløbenes tilsvarende laveste sfærer eller riger. Disse sfærer eller riger udgør Guddommens sekundære bevidsthed og fremtræder i spiralkredsløbene som mineralområdet, planteriget, dyreriget og den ufærdige menneskesfære i samme rige, hvor mørket kulminerer i djævlebevidsthed. Her er området, hvor Gud skaber "mennesket i sit billede efter sin lignelse". Vi er her i "syndefaldets" verden, der rettere bør hedde "fejltagelsernes" verden, eftersom der i verdensaltet ikke findes nogen som helst virkelig eller absolut "synd". Der findes ikke nogen som helst form for synd, der kosmisk set ikke er et resultat af uvidenhed, og et resultat af uvidenhed kan kun være en fejltagelse. Men hvordan skal væsenet undgå at lave fejltagelser der, hvor det ingen viden har? – Væsenet kan jo ikke handle anderledes end efter den viden og tro, det i dets udvikling er nået frem til. Hvad skulle det ellers kunne handle efter? –
      Det er rigtigt, at fejltagelserne afføder alle lidelserne og smerterne eller alt det såkaldt "onde" i væsenernes liv og skæbne. Men hvis fejltagelserne ikke skabte ubehagelige reaktioner eller virkninger, kunne kundskab eller viden umuligt opstå. Væsenerne ville umuligt kunne få kendskab til, hvad der var absolut "ondt", og hvad der var absolut "godt". Der ville ikke være nogen som helst mulighed for den "nydelse af kundskabens træ", der skulle give væsenerne den evne, ved hvilken de skulle blive ligesom Gud og kende forskel på "godt" og "ondt". Det fundamentale i Guds skabelse af væsenet i sit billede er det samme væsens tilegnelse af evnen til at kende forskel på "godt" og "ondt". Uden denne evne absolut ingen bevidsthedsskabelse, ingen som helst mulighed for at blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".