Vi er nu kommet så langt i denne vor lille skitse af det evige verdensalt, at vi har set dette som et altomfattende levende væsen. Vi har set dette levende væsen, i hvilket alle eksisterende levende væsener "leve, røres og er". Men vi ikke blot "leve, røres og er" i dette gigantvæsen, vi er også, som vi har set, livsbetingende manifestations- og livsoplevelsesorganer i samme væsen, ligesom dette væsen er livsbetingende fundament for de levende væseners manifestation og livsoplevelse. Verdensaltet udgør således en helhed bestående af alle eksisterende levende væsener tilsammen. Denne helhed udgør som nævnt et levende væsen. Men vi har også set og oplever dagligt, at det enkelte levende væsen i virkeligheden er stedet over for dette gigantvæsen og her oplever "sig selv" som et fra dette væsen adskilt væsen, skønt det er uadskilleligt forenet med nævnte væsen. Vi oplever hver dag "os selv" og "dette væsen" som det, vi henholdsvis udtrykker som "jeg" og "det". Det der udtrykkes ved "det" er alt, hvad der overhovedet eksisterer omkring os, både nær og fjern. Det er intet mindre end alle de levende væsener og ting, der udgør verdensaltet. Men vi ved nu igennem det foranstående, at dette "det" er et levende væsen, der har både en primær og en sekundær bevidsthed, både fysisk og åndelig. Vi ved, at dette guddommelige væsen også har både følelsesfunktioner, intelligensfunktioner, intuitionsfunktioner og hukommelsesfunktioner. Vi har set, at disse funktioner tilsammen danner gigantvæsenets primære bevidsthedsudfoldelse, befordret af spiralkredsløbenes allerhøjeste væsener, alle kulminerende som færdige mennesker i Guds billede. Disse udgør således organerne for udfoldelsen af gigantvæsenets primære bevidsthed. Da denne gigantvæsenets primære bevidsthedsudfoldelse urokkeligt afslører sit ophav som almægtig, alvis og alkærlig, er vi her i dette gigantvæsen stedet overfor det absolut højeste eksisterende "levende noget", vi overhovedet kan opleve. Dette vil igen sige, at vi her har mødt den igennem alle tider søgte og under mange former opfattede og tilbedte verdensaltets absolut eneste ene sande Guddom. –
      Denne Guddommens primære bevidsthed er totalt åndelig og har som allerede bemærket kun sit sæde i spiralkredsløbenes højeste verdener. Med den af disse verdener bestående primære bevidsthed behersker, styrer og leder Guddommen hele verdensaltet, ikke blot den åndelige, men også hele den fysiske side ved dette hans i tid og rum, uendelighed og evighed udstrakte struktur, bevidsthed, ånd og legeme.