Ved at iagttage grundenergierne og spiralkredsløbene kan vi komme til klarhed over Guddommens fundamentale bevidsthedsfunktioner. Hvert spiralkredsløb danner et planterige, et dyrerige, et menneskerige, et visdomsrige, den guddommelige verden og et salighedsrige. Det rigtige menneskerige er i særlig grad baseret på intellektualiseret følelse, der igen er det samme som alkærlighed. Det næste rige i spiralkredsløbet er i særlig grad baseret på intelligensenergi. Og det herefter følgende rige er, ligeledes i særlig grad, baseret på intuition, mens det næste rige er baseret på en kulminerende hukommelse. – Disse riger er således sædet for Guddommens bevidsthed og livsocean og må derfor udtrykkes som dennes fundamentale tanke-, organisme- og manifestationsorganer. "Det rigtige menneskerige" i hvert spiralkredsløb, såvel i mikrokosmiske og makrokosmiske som i vort mellemkosmiske, er hovedsædet for al udfoldelse af intellektualiseret følelse i hele verdensaltet. Intellektualiseret følelse er igen det samme som kulminerende alkærlighed. Det næste rige i spiralkredsløbene er hovedsædet for al udfoldelse af humaniseret intelligens i verdensaltet. Humaniseret intelligens er det samme som den højeste eksisterende visdom. Og vi har derfor udtrykt dette rige i spiralkredsløbene som "visdomsriget". – Det følgende rige er hovedsædet for al udfoldelse i verdensaltet af den allerhøjeste grundenergi. Denne energi kender vi under begrebet "intuition". Da denne udgør evnen til at opleve livets allerhøjeste kosmiske viden, ja oplevelsen af selve Guddommens eget bevidsthedsplan og blive ét med denne, har vi udtrykt dette rige i spiralkredsløbene som "den guddommelige verden". Og herefter kommer det sidste i spiralkredsløbene. Dette rige kender vi under begrebet "salighedsriget". Nævnte rige er sædet for den allerhøjeste udfoldelse af hukommelse i verdensaltet. Disse her nævnte riger i hele verdensaltets mangfoldighed af spiralkredsløb udgør således alle bevidsthedscentre, organer for livsoplevelse og manifestation. De danner tilsammen Guddommens primære bevidsthed. Denne Guddommens primære bevidsthed består således, som vi her har set, udelukkende af alle eksisterende spiralkredsløbs åndelige eller kosmiske verdener. De udgør altså Guddommens tilsvarende åndelige eller kosmiske manifestations- og livsoplevelsesorganer. De udgør samtidig boliger for levende væsener, der i kraft af Guds ånd befordrer manifestationen og livsoplevelsen i verdensaltet. Men denne manifestationen og livsoplevelsen i verdensaltet er således Guddommens åbenbaring af sin altgennemtrængende ånds skabe- og bevidsthedsvælde, sit evige lys i form af alkærlighed. Vi har lige set, at det guddommelige kærlighedens lysvæld bliver holdt permanent på sit kulminerende stadium. Det udgør et eneste usvækket samlet strålevæld af spiralkredsløbenes højeste riger. Og vi er her vidne til Guddommens altoverstrålende primære bevidsthed. Men vi ser også, at denne Guddommens allerhøjeste bevidsthed kun kan bæres af levende væsener, der af Gud er blevet gjort til mennesket i hans billede efter hans lignelse. Og vi ser, at denne Guddommens skabelse af mennesket i sit billede udgår fra salighedsriget, gennem planteriget og videre ind i dyreriget og frem igennem det ufærdige menneskes kulminationsoplevelse af mørket, hvorefter det opstår som det færdigskabte "menneske i Guds billede efter hans lignelse". Herefter indgår det som organ i Guddommens primære eller højeste åndelige udfol delse. Her er væsenerne ét med Guddommen, ét med kærligheden, ét med saligheden.
      Men Guddommen har også en sekundær eller fysisk bevidsthedsstruktur. Denne del af Guddommens bevidsthedsområde befordres kun af ufærdigskabte væsener. Disse kan derfor heller ikke være færdigskabte bevidstheds- eller manifestationsorganer i denne del eller dette område af Guddommens bevidsthed og organisme. Livet her befordres kun ved de laveste grundenergier. Således bæres Guddommens sekundære bevidsthed af instinktenergien. Den har sit sæde i planteriget. Den næste grundenergi i samme bevidsthed er tyngdeenergien. Den har sit sæde i dyreriget og det ufærdige menneskerige. Den befordrer det dræbende princip, alle krigstilstande, mord og drab. Den er i virkeligheden makrokosmisk set identisk med ilden, der igen ved sin makrokosmiske tilstand i forbindelse med følelsesenergi, der i makrokosmisk tilstand er kulde, ligger til grund for al kraftudvikling i verden samt for al eksplosiv energi, såvel i atombomben som i det mindste lille fyrværkeri. Den er drivkraften i jordens bevægelse omkring solen såvel som i det mindste lille dyrs hjerteslag. Disse to grundenergier, tyngde og følelse, ligger altså til grund for hele det fysiske verdensalt. –
      At den fysiske verden må være hjemstedet for alt det såkaldte "onde", krigen og lidelserne, ragnarok eller helvede er selvfølgeligt. Hvordan skulle Guddommen kunne skabe den totale fred, harmoni, lykke og salighed i en verden, hvor hans skaberedskaber, manifestations- og livsoplevelsesorganer er højst ufuldkomne eller ufærdigskabte? – Mineral-, plante- og dyreriget og det ufærdige menneskerige, der altså udgør Guddommens sekundære bevidsthedsområder, er således hjemstedet eller området for selve Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Disse ufærdige væsener, planter, dyr og ufærdige mennesker, der således her er under skabelse, er endnu i virkeligheden kun fostre og ufødte som færdige mennesker. Det der endnu i særlig grad mangler, er alkærlighedsevnen. Når menneskene påberåber sig, at der ikke er nogen Gud til, for så kunne han ikke tillade alt det "onde", krigen, myrderierne eller ragnarok, afslører dette, at de ikke ved noget som helst om, hvad det er, de ser el ler er vidne til. Og man må naturligvis undskylde eller tilgive dem denne uvidenhed.