Denne Guddommens evige, primære bevidst hed må stadig fornys og holdes ved lige. Vi har allerede berørt, at det sker igennem de levende væsener ved hunger- og mættelsesprincippet. Efterhånden som væsenerne mættes af den altovervældende lystilværelse i de højeste riger, degenererer de og overgår gennem salighedsriget til den begyndende skabelse af en ny bevidsthed i et nyt spiralkredsløb. Væsenerne udvikler sig således igennem salighedsrigets mineralområde, udvikles videre igennem planteriget og dyreriget, og som det ufærdige menneske oplever det her mørkets kulmination. I denne mørkets tilstand udgør væsenerne Guddommens sekundære bevidsthed. Mineral-, plante- og dyreriget med de ufærdige mennesker er således området for Guddommens sekundære bevidsthed. – Hvorfor er dette område hjemstedet for et så overvældende kulminerende mørke for krig, mord, drab og lemlæstelse, som tilfældet er? – Det skyldes udelukkende dette, at alle de levende væsener her er ufærdige væsener i Guds skabelsesproces. De er endnu ikke færdigskabt til at kunne leve livet fuldkomment. De kan endnu ikke manifestere det færdige eller totalt fuldkomne menneskes alkærlige væremåde. Og hvor der ikke er kærlighed, kan der kun være ukærlighed. Hvor der ikke er viden, kan der kun være uvidenhed. Vi ved allerede, at væsenerne netop er her for atter at få deres bevidsthed fornyet, blive omskabt i "Guds billede efter hans lignelse", så de igen kan indtræde i de højeste verdener, indtræde i Guds primære bevidsthed, som kulminerende lysorganer for hans altoverstrålende hellige ånd eller evige lys.
      Idet de færdige mennesker i Guds billede således overgår til spiralkredsløbets højeste riger, altså til Guddommens primære bevidsthed, bliver denne jo dermed fornyet med nye levende bevidstheds- eller lysorganer for Guds evige ånd. Hvor overordentlig stor en velsignelse dette er, bliver klart for os, når vi erindrer, at væsenerne i de højeste verdener, altså væsenerne i Guddommens primære bevidsthed, efterhånden skal degenerere og gennem salighedsriget overgå til et nyt spiralkredsløbs planterige, dyrerige og ufærdige menneskeområde for her i dette Guds skabelsesområde atter at blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" for derefter som lysvæsen at indgå i Guddommens primære bevidsthed. Da der således indgår fornyede væsener i Guds primære bevidsthed samtidig med, at de degenererede væsener udgår af denne, bliver Guddommens primære bevidsthed dermed evigt på sit højeste, evigt kulminerende og usvækket. – Det er i kraft af denne primære bevidsthed, at Guddommen gennemstråler hele verdensaltet med sin ånd, befordrer alle de levende væseners livstilstand, manifestation og skæbne. Det er med denne ånd, han besjæler verdensgenløsningen og har sin kærlige hånd bag de levende væseners passage igennem livet og lader dem opstå af spiralkredsløbenes mørke i sit eget billede som det evige lys i tid og rum, i evigheden og uendeligheden.