Om denne Guds evige ånd kan der i virkeligheden kun siges, at den virker igennem alle ting. Den er "det levende" i de levende væsener. For at forstå Guds ånds tilstedeværelse i det levende væsen, må man lære at forstå, at Guddommen udgør et treenigt princip, der viser, at denne er et levende væsen. Vi kan her kun lige antyde strukturen i dette princip. Det første princip udtrykker vi som jeget i det levende væsen. Da dette jeg i sig selv er evigt og således eksisterer udenfor tid og rum, kan det kun have denne ene analyse, at det udgør "noget, som er". Vi har derfor udtrykt dette navnløse "noget" som "X1". –
      Til dette "noget" eller jeg er der knyttet en overbevidsthed, som i sig selv heller ingen analyse kan have, fordi den er lige så evig som "X1". Vi har derfor kaldt denne overbevidsthed for "X2". Det nævnte jegs tredje princip er lige så evigt som de to lige nævnte principper, og vi har udtrykt dette som "X3". Disse tre principper er ikke selvstændige enheder, der eksisterer hver for sig. De kan kun eksistere som uløseligt knyttet til hverandre som en enhed. Det er denne enhed, vi kender under begrebet det levende væsen. Dette væsen udgør altså et treenigt princip. Som nævnt er "X1" væsenets jeg. "X2" er dets overbevidsthed. Denne er det evige hovedsæde for hele det levende væsens højere kosmiske organområde, evige livsstruktur og skabeevne. – "X3" er det levende væsens "underbevidsthed" med dens "dags"- og "natbevidsthed" og dets fysiske og åndelige organismeområde og videreførelsen af skabefunktionen, hvilket vil sige: livsoplevelsen og manifestationen. – Disse analyser er det levende væsens højkosmiske analyse. De udgør ikke tre analyser af tre ting, men de udgør derimod tre analyser af den samme ting, nemlig "det levende væsen". Det levende væsen er således et "noget", der evigt eksisterer som levende væsen i kraft af disse tre evige princippers urokkelige sammenhæng som en treenighed, der lige akkurat opfylder de tre betingelser, der skal til, for at et "noget" kan fremtræde som et levende væsen. – Men hvordan med dette levende væsen? Det kunne umuligt eksistere som "levende væsen", hvis ikke alle de andre levende væsener eksisterede. Det kunne umuligt, således som tilfældet er, bygge sin fysiske organisme op af levende mikrovæsener. Hvordan skulle den da komme til at bestå af de livsvigtige foreteelser såsom: organer, celler, molekyler, blod og andre livs vigtige sekreter? Hvordan skulle det kunne leve uden væsener af sit eget kosmos, hvilket vil sige: mennesker, dyr, plantelivsformer og mineralformer? Og hvordan skulle væsenerne kunne opleve manifestation og liv, hvis ikke der var makrokosmiske væsener til, i hvilke væsenerne kunne leve, røres og være? Er ikke netop jordkloden og solen uundværlige for os? Hele verdensaltet består således af mikrokosmiske, mellemkosmiske og makrokosmiske levende væsener, der som vi har set er absolut gensidigt livsbetingende for hverandre.
      Da alverdens levende væsener således er livsbetingende afhængig af hverandre og hver for sig umuligt kan leve totalt isoleret og uden nogen som helst legemlig og åndelig berøring med hverandre, bliver det her til kendsgerning, at verdensaltet udgør en af alle disse væsener fremtrædende uadskillelig enhed. Da hvert eneste af disse væsener, som vi har set, har et jeg, en overbevidsthed og en organisme, bliver nævnte jeger, nævnte overbevidsthed og nævnte organismer tilsammen verdensaltet jeg, verdensaltets overbevidsthed og verdensaltets organisme. Verdensaltet udgør således en enhed, der opfylder lige akkurat de tre betingelser, der kræves, for at det kan fremtræde som "et levende væsen". Da dette væsen har hele verdensaltet til jeg, bevidsthed og legeme og således rummer alt, hvad der overhovedet eksisterer, dukker her frem af uvidenhedens tåger det absolut eneste eksisterende levende væsen, der har de kvalifikationer, som et levende væsen må have for at kunne udgøre den absolut eneste eksisterende allestedsnærværende almægtige, alvise, alkærlige og dermed altoverstrålende evige Guddom. Og vi møder således her denne livets evige Fader.