To slags kærlighed
12. KAPITEL
Bibelens "Adam" er hverken "dyr" eller "menneske", er hverken "hankøn" eller "hunkøn"
Væsenernes evige livsoplevelse dannes således af en uendelig kæde af disse tids- og rumdimensionelle livsepoker eller spiralkredsløb.
For hver livsepoke oplever væsenet en kulmination af mørket og en kulmination af lyset og prædestineres derved til at kunne forsætte oplevelsen af liv og manifestation i en ny fortsættende kosmisk bevidstheds- eller livsepoke, vi som nævnt i vore kosmiske analyser udtrykker som spiralkredsløb.
Det er ved et sådant nyt spiralkredsløbs begyndelse, at Bibelen begynder sin skabelsesberetning.
Det er heller ikke det levende væsens absolutte begyndelse, der fortælles om i beretningen om "Adams" skabelse.
Som tidligere nævnt har det levende væsen absolut ingen begyndelse eller ophør, men udgør en evig realitet.
Men adamsberetningen symboliserer noget af den tilstand, det levende væsen befinder sig i ved dets automatiske overgang fra et spiralkredsløb til et andet.
Adam er symbolet på det levende væsen, der har færdigudlevet et spiralkredsløb og nu skal begynde i et nyt spiralkredsløb.
Det befinder sig foreløbig i salighedsriget, altså mellemstadiet mellem et afsluttet og et begyndende spiralkredsløb.
Adam er et totalt åndeligt væsen, der har gennemlevet de højeste verdener, har været ét med Gud, har været med i Guds evige strålevæld.
Dette væsen er nu hverken dyr eller menneske, hverken hankøn eller hunkøn, hverken ond eller god.
Det har jo ingen ydre bevidsthed og heller ikke nogen organisme.
Det har kun i sig evnen til at opleve erindringerne fra det spiralkredsløb, det nu har udlevet og derfor er i færd med at overgå til et nyt spiralkredsløb. –
Vi skal nu følge adamsvæsenet i dets opvågnen og genskabelse af bevidsthed og manifestation i et nyt spiralkredsløbs morgenrøde.
Vi vil derved blive vidne til Guds skabelse af "mennesket i sit billede efter sin lignelse" og dermed få totalt understreget, at alkærligheden er verdensaltets grundtone.
Den er Guds bevidsthed.
Den er Guds altgennemtrængende hellige ånd.
Denne ånd i bevidsthed, psyke og væremåde gør mennesket til det evige lys i mørket.