Med hensyn til væsenernes indbyrdes korrespondance og tilkendegivelse for hverandre bliver den noget anderledes end her på det fysiske plan. Vi ved allerede, at et væsens tanker bliver synlige i den åndelige materie og kan iagttages af medvæsenerne. Derved bliver den indbyrdes korrespondance her direkte. Væsenerne behøver ikke at tale for at meddele sig til hinanden. De tænker, og tankerne materialiserer sig i den åndelige materie i lyntempo og står derefter synlig for medvæsenet, hvis svar herpå ligeledes former sig i lyntempo i materien og bliver synligt. I denne korrespondance, hvor tankerne direkte opleves fra ånd til ånd, kræves der i virkeligheden ikke noget lydsprog, når først væsenet er kommet igennem skærsilden og har vænnet sig til den åndelige tilværelse. Men i den første tid umiddelbart efter døden er væsenet endnu underkastet den fysiske vanetilstand med hensyn til manifestationsform og oplevelse. Og så længe det er underkastet denne, oplever det livet næsten som fysisk samtidigt med, at det efterhånden bliver vidne til, at det ikke mere behøver at være underkastet den fysiske verdens særlige manifestationslove og tyngdekraft. Alt her er ledet ind under nye principper og love, som de lidt efter lidt vænner sig til, og som bevirker, at materien her på det åndelige plan, som nævnt, materialiserer eller former sig efter tanken, ønsket og viljen uden nogen som helst ydre hjælpemidler. Korrespondanceområdet er for væsenet nu begrænset til væsener og ting, som det ikke kan komme i kortslutning eller disharmoni med. Derfor vil der aldrig her kunne opstå strid, skænderi eller uoverensstemmelser med nogen eller noget. Alle det pågældende paradis' væsener er på samme mentale bølgelængdeområde. Væsener fra højere former for paradiser kan meddele sig til væsener i de underliggende paradiser, men de underliggende paradisers væsener kan ikke komme ind i de højere væseners paradiser. I paradiset kan væsenerne træffe de af deres venner og bekendte, familie og andre pårørende, som tidligere er døde fra det fysiske plan og er kommet ind i det samme paradis' bølgelængdeområde, i hvilket de selv befinder sig. Men de kan kun manifestere absolut venlighed over for hinanden, ligegyldigt hvilke forhold de så end måtte have befundet sig i til hinanden på det fysiske plan. Fjendskab og antipati findes ikke i paradis grundet på væsenernes gennemgang af skærsildsprocessen. De nævnte væseners korrespondance med hinanden bliver derfor overordentlig lys og oplivende eller glædesbefordrende. De kan umuligt se mørkt på noget som helst. De får derved således her lov til i deres paradis at opleve, at alt er såre godt.