Vi kommer her til at skelne imellem det inhumane paradis og det humane paradis, hvilke igen henholdsvis vil være at udtrykke som det dyriske paradis og det menneskelige paradis. Det dyriske paradis er det, i hvilket dyrene oplever deres paradistilstand efter døden. Da disse væsener ikke er i stand til at danne sig nogen særlig ønskedrøm, bliver deres paradis en slags åndelig oplevelse af deres fysiske tilstand, men blot i en visionær form. Hertil kommer yderligere, at dyrene ikke oplever hverken skræk eller rædsel, da her ikke kan blive gjort jagt på dem, hverken af mennesker eller rovdyr. De kan heller ikke hverken sulte eller fryse. Alt retter sig ind efter deres begær og ønske. De lever i en tilstand, der for dem kan være den allerhøjeste behagelighed, lykke og velvære. Da de ikke kan have samvittighedskvaler eller komme i konflikt med dem selv, kan de ikke have nogen skærsildsoplevelse ud over den lille sanseændring, som skal til for at fritage dem fra de mørke tankearter, uro og skræk. Deres paradistilværelse eller diskarnation bliver derfor også relativ kort. I det samme paradisområde får alle de mennesker deres paradisoplevelse eller ønsketilværelse opfyldt, der er baseret på selvsikkerhed, materielle og mere eller mindre dræbende idealer: kødspisning, jagt og fiskeri, pengebegærlighed, krigsheltebedrifter, bokse- og brydningsheltebedrifter, samt alle andre ønskedrømme om at være helte, være millionærer, være filmstjerner, være riddere af den eller den orden, være adelig, være fyrste og lignende. Men her opfyldes også de mere almene ønskedrømme, som kun udgør almindelige daglige foreteelser i en idealiseret tilstand her på det åndelige plan. Det store flertals ønsketilværelse eller paradis er i virkeligheden kun oplevelsen af tænkte nuværende almene fysiske materielle tilværelser, men naturligvis med udelukkelse af alle de genvordigheder, ubehageligheder og kampe, der ellers klæber ved disse former for tilværelse, når de opleves på det fysiske plan. Her i paradiset kan de jo kun opleves lige akkurat således, som deres ophav ønsker dem. Det er naturligvis også her, at væsenerne oplever de inhumane religioners paradistilstande, der er baseret på idealisering af udfoldelsen af det dræbende princip: krig, myrderi, menneske- og dyreofring og andre inhumane foreteelser som led i gudsdyrkelsen.