Da alle levende væsener ifølge mine kosmiske analyser i mit hovedværk Livets Bog er udødelige, og da alt eksisterende liv derfor er evigt, vil alle levende væsener uden undtagelse i absolut forstand overleve den proces, vi her på det fysiske plan kalder døden. De vil således alle uundgåeligt leve videre efter døden. Men hvordan vil dette liv forme sig? Kan vi vide noget om denne væsenernes tilværelse efter døden? Svaret må blive dette, at det kan vi absolut, idet fundamentet for dette kommende åndelige liv i et stort område allerede skabes her af de pågældende væsener selv, inden de ved døden overgår til nævnte liv. Vi må her rette vor bevidsthed ind på selve livet eller den psykiske side ved det levende væsen. Den psykiske side er det samme som vort sjæleliv, der igen er det samme som vor bevidsthed. Bevidstheden består af forestillinger, der igen er det samme som tankeopbygninger. Alt, hvad vi overhovedet rummer i vor bevidsthed af forestillinger, hvad enten de er videnskabelige eller uvidenskabelige, fantasi eller absolut virkelighed, er udelukkende bygget op af tanke. Det samme gælder alt, hvad vi manifesterer over for vore omgivelser og medvæsener, ja, alt, hvad de levende væsener overhovedet er i stand til at manifestere på det fysiske tilværelsesplan, er kun tankeopbygninger. Alt, hvad vi bliver vidne til af frembragte ting såsom: byer, kulturcentre, bygninger, maskiner, befordringsmidler, beklædningsgenstande osv., er således i sin virkelige analyse kun tankeopbygninger. De udgør tanker, der er opbygget i fysisk materie. Den fysiske materie bliver derved her synlig som tankematerie eller materiale for skabelse af tanker på det fysiske plan. Da denne tankemanifestation i fysisk materie er frembragt af de mellemkosmiske væsener, må vi udtrykke den som "det mellemkosmiske fysiske tankeplan".