Rent bortset fra den lidelsestilstand eller mørke skæbne, der kan overgå menneskene her på det fysiske plan, danner de sig altså en tænkt mørketilstand efter døden. De ufærdige, men religiøst troende mennesker lever i troen på et liv efter døden. I den kristne verdensreligion, hvor man ikke kender til reinkarnation, tror man, at dette kommende liv efter døden udelukkende er et åndeligt liv, altså en uafbrudt og derfor på en måde en evig tilværelse i den åndelige verden. I andre religioner, hvor man er vænnet til at tro på reinkarnationen eller dette, at man atter og atter genfødes på det fysiske tilværelsesplan, har man tilsvarende andre forestillinger om livet hinsides det nuværende liv. Her forstår man, at skæbnen, hvad enten den er ond eller god, er et resultat af væsenernes fortidige liv eller tilværelser. Men foruden disse to kategorier af troende væsener eksisterer der også en tredje kategori. Den består af de væsener, der selv mener, at de slet ikke kan tro på noget religiøst eller noget, de ikke kan få intelligensmæssigt bevist. Disse mennesker lever i den forestilling, at døden er en total afslutning på liv eller tilværelse. Da denne forestilling heller ikke kan intelligensmæssigt bevises, kan dens tilhængere kun være knyttet til den i kraft af tro. Disse væsener er således i virkeligheden lige så troende som dem, der er tilhængere af religiøse sekter og tror på et liv efter døden.
      Her på jorden fremtræder menneskeheden således for os i form af de nævnte tre kategorier, nemlig den, hvis væsener tror på et uafbrudt åndeligt liv efter døden, og den, hvis væsener tror på reinkarnation eller genfødelse på det fysiske plan, samt den kategori, hvis væsener tror, at der slet ikke er noget liv efter døden. Medens de to førstnævnte kategorier tror på noget positivt, tror den sidstnævnte kategori kun på noget negativt.
 
____________
* "passive" er rettet til "positive"