Vejen til paradis
31. kapitel
Der hvor Bibelens udtrykte "forbandelser" over "synden" finder sted, og hvor den ikke finder sted
Vi har her set, at væsenet i kraft af sin åndelige og evige struktur eksisterer lige så vel efter døden, som det netop eksisterer, før det blev født. At det nu ikke mere kan opleve eller skabe på det fysiske plan betyder ikke, at det ikke kan opleve og skabe på det åndelige plan. Det kan blot ikke mere direkte overføre sine tanker eller tankebilleder til det fysiske plan, ligesom det heller ikke mere direkte kan opleve de på det fysiske plan eller i fysisk materie manifesterede tanker eller tankebilleder. Men derved er det blevet befriet fra den ikke ringe byrde, det er at skulle jonglere med en organisme skabt i en materie, der er tusinder af gange mere fortættet og dermed tilsvarende tungere end den åndelige materie. Det er her, at den bibelske forbandelse "I dit ansigts sved skal du æde dit brød" samt de øvrige forbandelser over "synden" finder sted. Det er her, at kvinden skal føde sine børn med smerte. Det er her, der må kæmpes med slangen, hvis hoved skal knuses af kvindens sæd, medens denne skal knuse menneskets hæl. Det er her, at fejltagelserne og deres ubehagelige virkninger: krigene, sygdommene og lidelserne manifesteres. Det er her, som før nævnt, at kulminationen af mørkekontrasten har sit hjemsted. Sligt kan ikke forekomme på det åndelige plan. Det er der, at lyskontrasten manifesteres. Det er der, vi er i al kulminerende lykkes og saligheds hjemstavn. Her er der ikke nogen, der skal arbejde i sit ansigts sved for at kunne opretholde sin tilværelse. Og her finder ingen smertefulde fødsler sted. Her i denne vidunderlige, åndelige verden lystrer materien automatisk tanken, ønsket og viljen. Det behøver kun at tænke, så sker det, det behøver kun at byde, så står det der. Tanken lystrer således automatisk væsenets ønske og vilje eller udløsende energiimpulser. Og da væsenet i den fysiske tilværelse lærer at tænke logisk, vil dets tankemanifestation på det åndelige plan således være logisk eller ulogisk, være fuldkommen eller ufuldkommen alt efter den grad af fuldkommenhed, som det i dets forudgående fysiske jordliv har tilegnet sig.