For væsenets fysiske sanser er dets åndelige struktur og tænkning ikke tilgængelig. Disse to foreteelser kan derfor hverken ses eller iagttages på det fysiske plan, hvis ikke væsenet blev udstyret med en fysisk organisme, med hvilken det kan forme tænkningen i ren fysisk materie og dermed gøre dens billeddannelse synlig for fysiske sanser. Den fysiske organisme er således i sig selv kun et tankebilleddannelsens forlængelsesorgan. Når vi ser bygninger, huse, maskiner, redskaber, befordringsmidler osv., udgør de, som jeg tidligere har nævnt, kun nogle i fysisk materie fremstillede kopier af deres ophavs indre tankebilleder. Hvis de ikke netop først eksisterede således, ville deres fremkomst på det fysiske plan have været en absolut umulighed. I kraft af den fysiske organisme får de levende væsener således evnen til at kopiere deres på det åndelige plan fremtrædende tankebilleder i fysisk materie. Derved bliver det her en kendsgerning, at den fysiske verdens detaljer helt igennem er en kopi af den åndelige verdens detaljer, billeddannelser, former, farver og lyde. Men da det levende væsen også igennem sin fysiske organisme kan sanse medvæsenernes i fysisk materie kopierede eller åbenbarede tankeopbygninger eller billeddannelser, bliver disse således også til tankebilleder i nævnte væsens bevidsthed. Derved kommer den åndelige verden også i en vis grad til at bestå af kopier af de igennem den fysiske sansning oplevede skabte fysiske foreteelser eller tankeopbygninger.