Når væsenerne således kan opleve og skabe på det åndelige tilværelsesplan, hvortil så oplevelsen og skabelsen på det fysiske plan? Den synes helt at kunne undværes. Men således er det absolut ikke. Uden det levende væsens inkarnation i fysisk materie ville det aldrig nogen sinde kunne lære at tænke logisk. Og uden at kunne tænke logisk ville oplevelse og skabelse på det åndelige plan blive tilsvarende ulogisk. Da al fuldkommenhed, sand glæde og lykke umuligt kan opleves igennem ulogisk tænkning, er logisk tænkning således en uundgåelig betingelse for at kunne opnå kulminationen af livsoplevelse, hvilket vil sige: opnåelsen af selve kulminationen af den allerhøjeste visdom, den allerhøjeste kærlighed og det heraf følgende kulminerende velvære i lykke og salighed eller dette, at fremtræde i Guds billede efter hans lignelse. Men da en sådan livsoplevelseskulmination umuligt kan finde sted uden i kraft af oplevelsen af dens kontrast, er det givet, at alle levende væsener må gennemgå oplevelsen af denne kontrast. Men da denne kun kan kulminere i animalsk materie, hvilket vil sige: i organismer af kød og blod, er det således en uundgåelig betingelse for det levende væsens opnåelse af den højeste livsoplevelseskulmination, at det må inkarnere i fysisk materie og få en animalsk organisme. I denne kan det netop opleve kulminationen af lidelser og smerter, hvilket er ganske umuligt på det åndelige plan eller i den primære åndelige legemsstruktur.