Vejen til paradis
1. kapitel
Hvorfor jordens mennesker lever i et skæbnemæssigt mørke
I alle jordens mennesker ligger der normalt et håb om en kommende lykke, en lysere fremtid end den skæbnemæssige tilstand, de i øjeblikket lever i. Hvorfor lever menneskene i et sådant håb? Alle ufærdige mennesker lever i en tilstand, i hvilken de på grund af deres ufærdige kondition kommer til at gøre mange fejltagelser. Disse afføder igen mere eller mindre bitre erfaringer, alt eftersom disse fejltagelser er i konflikt med opfyldelsen af de love, der betinges opfyldt, for at livet kan opleves som lykke i den givne situation. Det er disse mere eller mindre bitre erfaringer, der i en tilsvarende grad blænder af for lykken i det daglige liv. Et sådant dagligt liv bliver derfor ikke en lykke i renkultur. Det bliver en vandring igennem de mere eller mindre bitre virkninger af de fejltagelser, som de pågældende væsener har begået. Disse bitre virkninger danner i en tilsvarende grad modsætningen til den lykke eller glæde, som den normale livsoplevelse i renkultur i sig selv er. De danner den normale tilværelse om til at blive en skyggetilværelse. Virkningerne af begåede fejltagelser udløser sig i menneskenes mentalitet som skuffelser, bitterhed, martyriumsfornemmelse, had og hævnfølelse imod medvæsener, som man fejlagtigt mener er ophavet til den ulykkelige skæbne eller til den eller den ulykkelige tilstand, som man i øjeblikket befinder sig i. Hvis man så igen lader sin bitterhed eller vrede komme til udløsning over for de pågældende medvæsener, begår man dermed en ny fejltagelse, der ligeledes vil komme tilbage med bitre virkninger og danne skygger for oplevelsen af lykke eller den normale glæde ved livet.
      Denne fejlagtige væremåde er ikke altid rettet imod omgivelserne. Menneskene udløser meget ofte et fejlagtigt forhold til deres egen organisme. I en sådan situation bliver virkningerne heraf til de undermineringer og livsoplevelser, vi kender som sygdomme, såvel mentale som legemlige og de heraf følgende sorger og bekymringer. I samme grad som et væsens tilværelse således overskygges af virkningerne af dets begåede fejltagelser, dels imod sig selv og dels imod medvæsenerne, bliver denne således til et liv i mørke. Væsenets livsoplevelse bliver derved i en tilsvarende grad en modsætning til det, der er livets mening, nemlig en total oplevelse af mentalt og legemligt lys eller sand urokkelig lykke.
Forrige