Med hensyn til den ottende tankekoncentration i "Fader vor": "Men fri os fra det onde", vil den i virkeligheden kun være at udtrykke som et supplement eller en fortsættelse af den syvende bøn. Som jeg allerede har forklaret, kan det i absolut forstand ikke være et "onde" at opleve realistiske eller praktiske erfaringer der, hvor al anden vej til kundskab er spærret, idet livet i modsat fald da ellers totalt måtte gå i stå eller ophøre. Det eneste, der kan være tale om at betegne som et "onde", selv om denne betegnelse i absolut kosmisk forstand ikke er korrekt, da alt her jo er "såre godt", er netop dette: at udsætte sig for bitre lidelses- eller lemlæstelseserfaringer der, hvor vi i virkeligheden sidder inde med kundskaber nok til at kunne undgå disse og derfor kun oplever dem på grund af mental slappelse eller svækket omtanke. Denne mentale slappelse eller svækkede omtanke og virkningerne heraf er således i virkeligheden det eneste, der her i denne forbindelse kan være at betegne under begrebet "det onde". Det samlede facit af den syvende og ottende tankekoncentration i "Fader vor" vil derfor i virkeligheden være at udtrykke således: "Hjælp os, så vi ikke lader os forlede til at ignorere vort erfaringsmateriale, vor kundskab eller andres retmæssige råd og vejledning, men stadig opretholder vor evne til at undgå det "onde" eller den gene: at genopleve lidelser og smerter, vi i virkeligheden har kundskab eller evne nok til at kunne undgå".