Den femte tankekoncentration i "Fader vor" hedder: "Giv os i dag vort daglige brød". Med denne tankekoncentration er der også givet individet et stort hjælpemiddel i hænde. I dyrerigets zone er livets opretholdelse baseret på kamp. Det er i denne zone, at princippet: "Den enes død er den andens brød" er kulminerende.
      For jordmenneskene gælder det endnu i en overordentlig stor udstrækning, at man må kæmpe for at leve, ligesom den gamle tradition: "I dit ansigts sved, skal du æde dit brød", er lige så almengældende. Sålænge jordmenneskene i så stor udstrækning, som tilfældet er, må "albue" sig frem for at tilegne sig det "daglige brød", hvilket sidste vil sige: opfyldelsen af de mest nødvendige betingelser for opretholdelsen af sit normale livs sundhed og velvære, vil den med de stærkeste "albuer", hvilket i dette tilfælde vil sige: den med de stærkeste fysiske kræfter, den mest snedige, brutale og hensynsløse eller ufølsomme overfor næsten, jo blive den herskende part over adgangen til de levende væseners fysiske livsværdier. Det bliver derfor i samme udstrækning en af denne herskende part afhængig nådessag for det mindre "albuestærke" væsen at få den livsvigtige adgang til disse værdier, og i særdeleshed da den nævnte herskende part stundom slet ikke kender til nogen som helst form for mættelse af sit begær efter at besidde værdierne. Vi ser da også det særsyn indenfor den jordiske menneskehed, at nogle enkelte væsener kvæles i ødselhed, fråseri, dovenskab og overkultivering, udelukkende baseret på kolossale rigdomme, på hundreder og atter hundreder af hjems eller tusinder af medvæseners livsfornødenheder, som er blevet disse matadorers "legitime ejendom". At disse tusinder af medvæseners adgang til disse livsfornødenheder kun kan finde sted ved en klækkelig skatteydelse til denne besidder af den "legitime ejendomsret" eller til disse livsfornødenheders "legitime" ophav, sålænge denne eller dette endnu er umættelig eller glubsk i sit begær efter at besidde, er naturligvis en selvfølge. Denne skatteydelse til livsfornødenhedernes "legitime" besiddere standser da heller ikke ved nogen som helst rimelig grænse, men tilsigter en total udplyndring af alt og alle til fordel for ophobningen af yderligere mængder af rigdomme for disse "albuestærke" væseners fødder, hvorved nye og endnu mere drastiske udplyndringer kan iværksættes. At dette forhold måtte føre til fattigdom, nød, elendighed og sultedød for millioner af andre væsener indenfor det jordmenneskelige samfund er forlængst blevet til en urokkelig kendsgerning. Det er ikke så mærkeligt, at disse væsener råber til Gud om at få det daglige brød. At denne bøn er i kontakt med den guddommelige vilje bliver også til kendsgerning igennem den omstændighed, at samme guddommelige vilje forlængst er begyndt at likvidere det førnævnte uheldige forhold med hensyn til livsfornødenhederne og disses fordeling. Regeringer, statsstyrelser og øvrigheder, som tager hånd i hanke med administrationen af værdierne, er opstået, og adgangen til livsfornødenhederne kommer mere og mere under kontrol. Love dannes, der skal beskytte den svage og mindre albuestærke imod den mere albuestærkes glubske, men i form af "legitim forretning" camouflerede udplyndring og røveri. At denne udvikling af øvrighed eller statsmyndighed ikke skal standses, før den har nået en sådan position, at den fuldstændig garanterer ethvert menneske en ligelig adgang til de naturnødvendige livsfornødenheder og umuliggør enhver form for materiel fattigdom, sult og elendighed såvel som enhver form for samfundsskadelig adgang til ødselhed, fråseri eller andet misbrug af de fysiske livsværdier eller materier, er jo et ideal, der mere og mere urokkeligt danner fundamentet i alle de moderne politiske bevægelser og kampe. Jo, den guddommelige vilje er stærkt i færd med at skabe bønhørelse af den femte tankekoncentration i "Fader vor".
      At bede om at få det daglige brød er således ikke blot lige akkurat dette at bede til Gud om en øjeblikkelig hjælp i en pludselig opstået fysisk situation, hvor adgangen til hjælp ad anden vej tilsyneladende er bristet, og i hvilken situation en sådan bøn naturligvis i højeste grad er på sin plads, men den er også i sin dybeste, kosmiske natur en total indstilling af den bedendes vilje i kontakt med den ophøjede guddommelige vilje med hensyn til skabelsen af det fuldkomne samfundssystem eller oprettelsen af det rigtige menneskerige på jorden.