Idet jeg må henvise til Livets Bog, hvor en mere udførlig beretning om den kommende verdensregering og dens resultater er manifesteret, skal jeg gennem følgende citat fra samme bog blot udtrykke koncentrationen i den jordiske menneskeheds skæbne eller nuværende udviklingsepoke. Denne koncentration vil være at udtrykke gennem følgende tolv punkter:
     

1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. Fællesinteressens sejr over privatinteressen.
        
2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
        
3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt, upartisk verdenspoliti.
        
4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som på materielle områder, og kvalificerede til at kende forskel på "abnorme handlinger" og "forbrydelser" – med kendskab til udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed ydende en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
        
5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
        
6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsmiddel for samme person.
        
7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
        
8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
        
9. Afskaffelse af voldspolitik og blodsudgydelser.
        
10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
         
11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
         
12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler.
         

Disse tolv punkter vil altså være at udtrykke som identiske med de realiteter, omkring hvilke hele den jordmenneskelige udviklingsenergi koncentrerer sig, og under hvilke opfyldelsen af tilværelsens højeste kærlighedsbud "elsker hverandre" på basis af den ny kosmiske verdensimpuls nu inden for jordmenneskets daglige tilværelse vil søge hen imod sin fuldkomne udløsning. De nævnte punkter er således ikke en indviklet hjernespekulation eller opsat hypotese, men er derimod udtryk for en virkelig kendsgernings analyse, der kun er kommet til udtryk i tankelivet på basis af forudgående realistiske oplevelser. Intet jordmenneske vil derfor kunne eksistere uden at være i berøring med disse realiteter eller omgivet af disse energier.
      At være i samklang med disse energier eller nævnte tolv punkter vil altså være det samme som at være i harmoni med den guddommelige verdensplan – det er at være en stimulerende faktor i verdensfredens skabelse på jorden, og det er den hurtigste vej for ethvert jordmenneske til "den store fødsel" eller til opnåelse af en forklaret tilværelse.
      At være imod de nævnte punkter eller energier betyder derimod at være i disharmoni med verdensenergierne, at være imod kernen i verdensreligionerne – det betyder, at man er en gene for jordmenneskehedens udfrielse fra krigens og lidelsernes mørke område, hvorved man gør sig selv til underminerende faktor i sin egen absolutte lykke.
      Men da energierne fra "det guddommelige skabeprincips" (det princip, der blandt andet har affødt verdensreligionerne) lyse udstråling for længst er blevet en dominerende faktor i jordmenneskehedens udvikling og derved har gjort det til en kendsgerning, at nævnte menneskehed udvikler sig fra "dyreriget" til "menneskeriget" og ikke omvendt, og denne udvikling absolut kun kan finde sted på basis af opfyldelsen af det store bud "elsker hverandre", og denne opfyldelse igen ifølge den guddommelige verdensplan for jordmenneskets vedkommende kun kan udløses i form af de førnævnte realiteter eller punkter, vil udviklingen af disse og den derpå hvilende skabelse af et guddommeligt verdensrige også her være synlig som absolut virkelighed.
      De store begivenheder, som således i nærværende århundrede går hen over verden, vil altså være at udtrykke som identiske med omskabelsen af jordmenneskehedens tågetilstand til en sollys tilværelse – de er dyrerigets dødskamp i det jordmenneskelige samfundslegeme – de er det kosmiske menneskeriges begyndende opstandelse på jorden. At disse begivenheder ikke har kunnet og ikke vil komme til at gå helt ublodigt af, er ganske naturligt, så længe de endnu er identiske med en kamp, der føres inde på et område, hvor had, hævn og selvforsvar kæmper imod trældom, hamstring og griskhed. En kampplads, der udtrykker en reaktion mellem sådanne energier, kan kun præstere lig. Men over disse lig opstår verden i en ny forklaret skikkelse, og jorden bliver en vibration af fornuft og kærlighed, en harmoni af intuition og salighed.