Menneskehedens skæbne
Kapitel 42
Et ufuldkomment og primitivt samfundssystem
Læserne er nu nået så langt frem i denne bogs stof, at de er blevet bekendt med, at den samlede jordiske menneskehed hovedsageligt består af individer, hvis udviklingsstandard er af en sådan karakter, at deres daglige manifestationer dikteres eller beherskes mere af primitive bevidsthedstendenser end af fuldkommen kærlighed, hvilket vil sige en fuldkommen følelse og intelligens.
Da primitive bevidsthedstendenser hovedsageligt giver sig udslag i had, misundelse, griskhed, mordlyst, intolerance, magtsyge osv., og disse tendensers virkninger netop repræsenterer en fuldkommen kontrast til de realiteter, der udelukkende er basis for den absolut fuldkomne samfundsordning, vil den jordiske menneskeheds nuværende skæbne nødvendigvis give sig udslag i et tilsvarende primitivt eller abnormt og ufuldkomment samfundssystem.
Den samlede jordiske menneskehed er som tidligere nævnt en "krigsskueplads".
Alle jager, sårer og dræber.
En skæbne, der repræsenterer en sådan tilstand, kan kun være identisk med kulminationen af lidelse.
Men da lidelsen udvikler følelsen og intelligensen til en sådan indbyrdes harmoni, at disse sluttelig tilsammen fremtræder som absolut "kærlighed", vil kærlighed efterhånden blive den basis, på hvilken det jordiske menneskesamfunds indbyrdes organisation kommer til at hvile og dermed være i kontakt med det evige bud, der er al lovens fylde.
Da kærlighed i virkeligheden er identisk med kombinationen af den højeste følelse og intelligens plus intuition, og en sådan kombination igen er det samme som "den hellige ånd", og den nuværende jordiske videnskab er denne ånd i fostertilstand, vil samme videnskab således blive den vordende regerings- og administrationsfaktor i den jordiske menneskeheds kommende samfundsordning.
Her må man erindre, at selv om videnskaben indtil en vis grad nok fremtræder som lys, så er den dog endnu de primitive bevidsthedstendenser underlegen og derfor disse tendensers alt for store tjener.
Det er jo de primitive bevidsthedstendensers beherskelse af intelligensen eller videnskaben, der har kunnet afføde sådanne realiteter som: torpedoer, maskingeværer, granater, giftgas eller kort sagt alle mulige former for genialiteter i befordringen af tyngdeenergiens eksplosionsevne eller "det dræbende princip".
Lige så vældigt vil udviklet følelse og intelligens udløse genialiteten i befordringen af "det livgivende princip", hvilket altså vil sige "kærligheden" eller den absolutte lykke.
Da videnskaben, hvilket vil sige den samlede jordiske menneskeheds "forstand", således efterhånden vil blive så fuldkommen, at den vil udfri sig fra at være de primitive bevidsthedstendensers lydige tjener og derved blive den altoverstrålende samfundsbasis, uden hvilken en absolut harmoni eller varig fred umuligt kan opbygges, skal jeg her gå over til at slutte med nogle korte omrids af de faktorer, der på grundlag heraf allerede nu er i stærkt stigende udvikling, og som under nævnte kommende videnskabelige regering i særlig grad vil komme til at være de herskende.