Da det jordiske menneskes fysiske legeme udgør det af dets seks manifestationslegemer, der er mest udviklet, og det derfor i størst udstrækning kan korrespondere med den fysiske energi, medens de andre legemer i forhold hertil er mere eller mindre latente, bliver det fysiske tilværelsesplan således det plan, i hvilket samme væsen er mest bevidst, og de øvrige planer, hvilket vil sige de åndelige, de i hvilke det er mindst bevidst. Ja, det jordiske menneskes åndelige bevidsthed er endog undertiden så lille over for det samme væsens fysiske bevidsthed, at det tror, at kun denne sidstnævnte eksisterer, og at al åndelig eller kosmisk bevidsthed er fantasi eller overtro. Senere i udviklingen, når individet når frem til de sidste tilværelsesplaner i en spiralzone, da er forholdet omvendt. Da er det de åndelige tilværelsesplaner, det er mest bevidst i, og dets fysiske erkendelse, der er latent. Foreløbig er den fysiske verden altså den mest realistiske for den jordiske menneskehed. Og den tror derfor også i stor udstrækning, at nævnte verden er den eneste virkelighed, ligesom det samme naturligvis også er tilfældet med hensyn til erkendelsen af individernes fysiske legemer.