I forrige kapitel blev læserne gjort bekendt med, at de levende væseners oplevelse af livet former sig som en passage fremad og opad gennem en uendelig fortsættende række af tilværelsesplaner, og at disse tilværelsesplaner er identiske med verdensaltets samlede stof, materie eller energi. Endvidere fremgik det af samme kapitel, at tilværelsesplanerne på grund af denne energis særlige organisation fremtræder i form af seks forskellige kategorier, hvoraf den første kendes som "planteriget", den anden som "dyreriget", den tredje som "menneskeriget" osv. I form af udvikling passerer de levende væsener alle uden undtagelse disse seks tilværelsesplaner i en mod fuldkommenhed stedse stigende gentagelse. Udviklingen blev derved at ligne ved en uendelig trappeformation, i hvilken hvert enkelt tilværelsesplan udgør et trin, og seks sådanne "trin" et større trin, jeg har udtrykt som "en spiralzone".
      Det jordiske menneske befinder sig altså i en sådan "spiralzone". I forbindelse med denne udgør de tre nærmeste overliggende og de tre nærmeste underliggende et uadskilleligt sammenspil. Da dette sammenspil igen er en urokkelig livsbetingelse for det nævnte væsen, er det således ikke tilfældigt, at grundenergierne fremtræder i spiralzoner. Ethvert levende væsens oplevelse af livet betinges altså af syv spiralzoner eller et sammenspil af toogfyrretyve tilværelsesplaner. Man vil derfor kunne forstå, at jeg ikke her kan gå i detaljer, men må henvise til "Livets Bog". Dog skal jeg bemærke, at de underliggende spiralzoner er befolket med mikroskopiske væsener, hvis tilværelsesplaner blandt andet kommer til udløsning i vor organisme, medens de overliggende spiralzoners væsener er af makrokosmisk natur og afgiver i form af universet den "organisme", inden i hvilken vi selv skuer dagens lys eller "lever, røres og ere".