Juleevangeliet er som al anden religion, hvor det ikke drejer sig om dogmer, i sin dybeste analyse en fremstilling af principper, der kommer til udfoldelse i det levende væsen. Principperne er således ikke et produkt af juleevangeliet, men dette evangelium fortæller på sin særlige måde om et princip, som nu mere og mere kommer til udfoldelse hos det jordiske menneske, men må udfolde sig under et andet princips voldsomme modstand og forfølgelse. Men hvorfor fortæller juleevangeliet da ikke ligeud, at det forholder sig sådan? Fordi menneskene igennem de århundreder, hvor juleevangeliet har haft betydning for millioner af mennesker, overhovedet ikke ville have forstået det. Betyder det så, at juleevangeliet ikke mere vil have betydning for mennesker i fremtiden? Det betyder det absolut ikke, menneskene vil komme til at se på de religiøse beretninger i et andet lys og større perspektiv, så de tværtimod får endnu større betydning for den enkelte end før, fordi de ikke blot skildrer en begivenhed, som virkelig engang har fundet sted, men også en udviklingsproces, som foregår i det enkelte menneskes bevidsthed.

Hovedpersonen i julemysteriet er jo det lille Jesusbarn, og de andre personers roller er baseret på deres tilknytning til dette lille væsen, denne passive hovedperson. Jesusbarnets betydning består ikke så meget i, hvad det i øjeblikket er, men i, hvad det skal blive, i de store muligheder, der rummes i det lille barn, som derfor må beskyttes, hjælpes og værnes mod de farer, der truer det, personificeret i Herodes, magtens, brutalitetens og diktaturets repræsentant. Det jordiske menneskes bevidsthed er for det selv endnu et mysterium, men gennem afsløringen af julemysteriet vil samtidig en afsløring af de kosmiske principper og energier i denne bevidsthed finde sted, thi også der findes en endnu passiv kraft, som rummer store muligheder for fremtiden, den slumrende kristusbevidsthed, som skal gøre det jordiske menneske til et rigtigt menneske, et menneske i Guds billede.

Akkurat det samme går for sig i det jordiske menneskes indre verden, den stærkeres ret eller magt-for-ret-princippet, dvs. vreden, hadet, bitterheden, irritationen, egoismen m.m., vil ødelægge de humane egenskaber, som endnu kun eksisterer i en passiv og spæd tilstand. Men i julemysteriet undslipper Jesusbarnet Herodes' soldater, således er det også hidtil gået med de humane kræfter i menneskenes bevidsthed, de kan kun tilsyneladende holdes nede. Herodes kan triumfere en tid og tro, at han har magten, fordi alle børn i Betlehem er blevet dræbt; han ved ikke, at de vise mænd eller tre hellige konger, som han selv hyklede venskab for, har givet barnet og dets forældre rige gaver og derved hjulpet dem til at flygte til et sted, hvor Herodes ikke kan nå dem. Hvilke kræfter repræsenterer de vise mænd eller hellige tre konger i de jordiske menneskers bevidsthed? De repræsenterer de kræfter, som er blevet inspireret af og har fået impulser fra de store verdensreligioner. Nu nævnte jeg før, at det menneske, som ikke kan nænne at gøre et levende væsen fortræd, ville have denne struktur i sin mentalitet, selv om det i denne inkarnation aldrig havde hørt tale om juleevangeliet eller nogle af de andre evangelier eller nogen anden human religion.

Humaniteten og næstekærligheden er ikke et produkt af religionerne, men af de erfaringer, specielt lidelseserfaringer, et menneske har gjort gennem mange inkarnationer gennem selve sin livsoplevelse eller livets egen tale. Men på grund af denne forandring i bevidstheden, der på erfaringsbasis får mennesket til at vende sig bort fra brutalitet og vold og længes efter humanitet, vokser de evner frem, som kan tage imod religionernes gaver, og det er jo netop Jesusbarnet i bevidstheden. Ved hjælp af gaverne føres det til Ægypten til mysteriernes land, og de religiøse mysterier giver det beskyttelse og hjælp mod verdens ondskab en tid, indtil det begynder at blive modent til med sin voksende og nu mere og mere aktive kristusbevidsthed at modstå de mørke kræfter uden mystik, men med sin logiske dagsbevidstheds udfoldelse af næstekærlighed i tanker, ord og handlinger. Mange jordiske mennesker har nået netop dette stadium i deres udvikling. Kristusbevidstheden er modnet så meget i deres sind, at de ikke mere hører hjemme i "mysteriernes land", og det vil sige det samme som, at religionerne ikke mere kan inspirere dem, uden at deres mystik bliver afsløret, så de ser de kosmiske love og principper, som var skjult under mysteriets klædebon. Da er det "dåben i Jordan" og "helligåndens komme", som er den næste fase i kristusvæsenets udvikling, og det er mødet med åndsvidenskaben, der hvor dette møde virkelig resulterer i, at mennesket arbejder med sin moralske og intellektuelle udvikling. Men da er vi allerede kommet ind i de udviklingsområder, som julemysteriets afsløring fører frem til, og det er ikke emnet for dette foredrag. Her vil jeg blot, inden jeg slutter, omtale, at også det af så mange mennesker misforståede udtryk "jomfrufødsel" har sin forklaring, når det ses i lys af de kosmiske love og principper.

Englene, som sang for hyrderne om "Fred på jorden og iblandt menneskene en velbehagelighed", repræsenterer som redskaber og organer for den evige Guddom den for sanserne utilgængelige del af verdensgenløsningen. "Lønligt iblandt os de gå", synger vi i en smuk julesalme, og heller ikke det er blot legende eller overtro. En usynlig skare af væsener, som ikke just behøver at have hvide vinger og gevandter, (det er nærmest det, som er overtro), er rede til at give os impulser, inspiration og hjælp, når vi beder om den og samtidig prøver at indstille vor bevidsthed og væremåde på den bølgelængde, som er universets grundtone og julens grundtone, dette at være til gavn og glæde for andre levende væsener.