Da "Livets Bogs" første bind den 5. juli kunne fejre tiårsdagen for sin udgivelse, vil jeg gerne her sende læserne en lille hilsen i form af et par ord om nævnte værk. Da jeg allerede i "Kosmos" for længst har indviet læserne i de forskellige former for mentale holdninger, hvormed nævnte bogs modtagelse på forhånd var givet, skal jeg naturligvis ikke her igen berøre dette problem, men derimod kun give et lille tilbageblik over dens tiårige forløb, samt en lille påpegning af, hvorledes man får størst udbytte af at læse dette mit hovedværk. Dog kan jeg ikke her skrive om nævnte værk uden samtidig af hele mit hjerte at nære en dyb taknemlighedsfølelse mod de mennesker, på hvis forståelse af min sag og økonomiske støtte det blev muligt for mig at påbegynde udgivelsen af første bind. Uden disse kærlige personers beredvillige store håndsrækning ville "Livets Bogs" udgivelse på daværende tidspunkt umuligt kunne være påbegyndt, ligesom arbejdet omkring den i de forløbne år også ville have været en umulighed eller i alt fald ikke kunne være blevet af det format, som det nu er. Og Forsynet har stadigt sendt mig i møde kærlige og forstående mennesker, der hver på sin stille og ydmyge måde, enten i det skjulte eller i det synlige, kunne blive min sags bærende medarbejdere. Og omgivet af en sådan trofast stab af kærlige medarbejdere på mange forskellige områder er min sag nu nået frem til at være rodfæstet i så mange sind, at dens fortsatte vækst ikke alene er absolut sikret, men dens totale undergang eller udslettelse er en absolut umulighed. Selv om min bog endnu kun foreligger på dansk og naturligvis hovedsageligt kun er læst her i dens hjemland, er den dog blevet sendt til læsere i Norge, Sverige, Grønland, Island, Tyskland, Frankrig, Amerika, Australien og Afrika. Endvidere er den, takket være fru Thora Hammarlund, i færd med at blive oversat til verdenssproget Esperanto, ligesom dens oversættelse til de øvrige store sprog også snart vil kunne påbegyndes.

Som de læsere vil erindre, der har været med fra sagens første år, blev udgivelsen af "Livets Bog" ikke en uafbrudt fortsættelse. Efter at første bind var udkommet og blevet kendt af mange mennesker, begyndte den ene store opgave efter den anden at tårne sig sådan op, at det blev nødvendigt midlertidigt at standse selve arbejdet på fortsættelsen af "Lives Bog" til fordel for disse opgavers løsning.

Da første bind af "Livets Bog" hovedsageligt kun udgør en indledning til det højeste studium, er det ikke beregnet på at give svar på de store spørgsmål, men derimod snarere at fremkalde disse. Efterhånden blev læserne derfor også repræsenterende et hav af summende spørgsmål, såsom: Hvad siger Martinus til ligbrænding? – Hvorledes er Martinus indstillet over for vegetarisk føde? – Hvorledes stiller Martinus sig med hensyn til Jesus af Nazaret? – Og mange lignende spørgsmål. Da disses besvarelse blev til tvingende problemer for de pågældende mennesker, og jeg naturligvis ikke personligt kunne overkomme at besvare disse, men her var tvunget til kun at kunne modtage de personer, der ligefrem var ulykkelige, var inde i svære mentale lidelser, blev det os hurtigt klart, at der også her måtte gøres noget. De nævnte spørgsmål ville ganske vist enten direkte eller indirekte blive besvarede i de kommende bind af "Livets Bog", men kunne man lade alle de mange læsere vente, til disse forelå? – "Livets Bog" var jo ikke en bog, der kunne gøres færdig på få dage eller måneder. Dens udarbejdelse ville kræve en hel årrække. Læserne ville således komme til at vente i årevis, inden de kunne få svar på deres midlertidige mest brændende spørgsmål igennem nævnte bog. Stillet over for dette blev det indlysende for mig, at disse spørgsmåls besvarelse var mere magtpåliggende i øjeblikket end det fortsættende arbejde på "Livets Bog" – ikke mindst for min egen arbejdsfreds skyld. Og vi besluttede så at udgive bladet "Kosmos". Og her begyndte jeg så i form af en række artikelserier besvarelsen af de vigtigste af de spørgsmål, der efterhånden var blevet til presserende problemer for læserne. Disse artikelserier, hvoraf de fleste hver for sig rummer stof nok til en bog, er snart totalt udsolgt og vil derfor, så snart muligheden tillader det, blive udgivet i bogform under de samme titler, som de havde i "Kosmos", nemlig: "Den ideelle føde", "Påske", "Bisættelse", "Omkring min fortolkning af livets store analyser", "Logik", "Omkring min missions fødsel", "Gavekultur", "Den længst levende afgud" samt endnu en bog, i hvilken nogle af mine andre artikler: "Den hellige ånd", "En julehilsen til læserne", "Ved årsskiftet" og "Dommedag" vil blive samlet. Da disse bøgers indhold naturligvis ikke vil blive gentaget i "Livets Bog" i en så udspecialiseret form som i "Kosmos", vil de tilsammen udgøre et uundværligt supplement til nævnte værk for enhver af dens læsere.

Igennem disse artikelserier blev de midlertidige mest presserende spørgsmål besvarede. Men der var endnu en stor opgave at løse, nemlig skabelsen af en samlingsplads, hvor sagens interesserede kunne komme sammen i deres ferier, lære hverandre at kende og udveksle tanker og meninger ud fra den ånd, de var blevet kendt med igennem "Livets Bog". Og med skabelsen af "Kosmos Feriekoloni" med tilhørende foredragssal, gartneri, pensionat og administrationsbolig blev fundamentet for denne opgaves løsning også skabt. Og her kan foreløbig et lille hundrede mennesker hver ferieuge få lejlighed til, med udfoldelse af en i kontakt med "Livets Bog" fremtrædende sympatisk og korrekt væremåde, at være mine medarbejdere i skabelsen af den fordragelighedens og intellektualitetens atmosfære, der udelukkende kun kan være hovedbetingelsen i skabelsen af en virkelig fredens kultur. Jo mere den besøgende forstår dette og i praktisk væremåde kan give udtryk herfor, desto større velsignelse og udbytte vil der tilflyde ham selv af samme atmosfære i kolonien. Og vi har den glæde at se, at det stadigt er nødvendigt at udvide kolonien, så flere og flere mennesker kan komme til, her i en af Danmarks skønneste egne i samvær med sympatiske mennesker, at få udnyttet deres ferie på en for dem selv og deres omgivelser så velsignelsesrig og frugtbringende måde.

Hermed var så de foreløbige presserende opgaver løst. Og jeg kunne atter igen begynde at arbejde med fortsættelsen af mit hovedværk. Med nytår 1939 kunne udgivelsen af "Livets Bog" igennem "Kosmos" atter fortsætte. Vi valgte denne udgivelsesmåde, fordi den økonomisk var lettere at overkomme både for mig selv og læserne. Som læserne ved, er 2. del på denne måde for længst udkommet, ligesom 3. del vil være færdig om et års tid. Og takket være mit blads trofaste abonnenter, min sags kærlige og forstående venner og mine flittige medarbejderes hengivenhed og opofrelse kan mit værk, såvel som det herpå baserede åndelige arbejde, støt og uhindret befordres videre i sin udvikling og fuldendelse i en verden, der ellers er fuld af mørke skygger.

Med hensyn til "Livets Bog" vil jeg gerne her afslutte med en lille bemærkning om selve læsningen af nævnte bog. Da kun de færreste, der påbegynder læsningen af denne bog, har gjort sig klart, hvor omfattende dette værk er, kan det nok undertiden komme til at knibe med i første omgang at komme i kontakt med den nødvendige, stort anlagte struktur, bogen er baseret på. Det er jo ikke almindeligt at læse en beskrivelse, hvis indledning fylder ca. 300 sider. Der var da også adskillige læsere, der, lige efter at bogens første bind, der hovedsageligt kun udgøres af nævnte indledning, blev udgivet, straks kritiserede dette bind i den tro, at det udgjorde det færdige værk. Men det er ikke alle læsere, der så uhæmmet kommer til at afsløre deres manglende forståelse og indsigt i bogens struktur, selv om de løber sig træt i den tro, at de ikke kan finde selve kernen eller den røde tråd i denne. De håbede at skulle finde et billede af livet, men kan ikke i den mangfoldighed af analyser, bogen udgør, finde rede i disses indbyrdes forbindelser. Og selve den røde tråd bliver derfor borte. Ja, selve beretningen af disse analyser kan endog undertiden tilsyneladende forekomme meget springende. Pludseligt kan der dukke analyser op i et afsnit, der tilsyneladende slet ikke har noget med dette afsnit at gøre. Og de nævnte læsere må så, hvis de ikke har tilstrækkelig kærlighed til problemerne eller tålmodighed til at holde ud, blive indignerede på forfatterens skrivemåde og foregøgler sig denne som højst ufuldkommen, hvis de da ikke er mere beskedent anlagte og foregøgler sig, at det er dem selv, der er for lidt begavede til at kunne følge med i disse omfattende analyser. Da ingen af de to resultater kan være udtryk for den sande virkelighed og tillige kun kan bringe skuffelse til begge parter, vil jeg gerne her udtrykke, at "Livets Bog" er skrevet således, at en hvilken som helst intellektuelt interesseret, normalt begavet læser med udbytte kan studere den. Men dette betyder naturligvis ikke, at han kan overse og forstå dens struktur med det samme. Denne struktur er jo selve livets eget detaljerede omrids. At man ikke kan overse dette omrids lige så let, som man kan overse sin avis eller kan følge med i en rejseskildring eller en roman, er en selvfølge. Enhver læser, der derfor påbegynder læsningen af "Livets Bog" med den samme indstilling, som han har til en avis eller en anden beretningskilde om almindelige dagligdags ting, kommer derfor meget snart til kort. Medens han i beretninger om almindelige dagligdags ting meget let kan følge den røde tråd, fordi der i disse beretninger så at sige ikke behøver at forekomme andet end selve den røde tråd, kan han ikke straks følge den røde tråd i en beretning, der skal udtrykke en så altomfattende foreteelse som selve livet. I en sådan beretning er der nødsaget til at være næsten et ocean af bianalyser side om side med den røde tråd. Det, der derfor til at begynde med muligvis kan forvirre læseren af "Livets Bog", er altså i virkeligheden kun manglende evne til at skelne, hvad der er bianalyser, og hvad der er den røde tråd eller hovedanalysen, i særdeleshed da disse bianalyser undertiden er meget store og fylder mange sider og yderligere i mange tilfælde selv må udtrykkes ved bianalyser. At man først må blive fortrolig med dette væld af analyser, inden det begynder at gå op for en, hvad der er den røde tråd, siger sig selv. At der ikke er ret mange læsere, der kan tilegne sig denne fortrolighed ved en blot og bar overfladisk læsning af "Livets Bog", er naturligvis ligeså selvfølgeligt.

Hvortil da alle disse bianalyser? – Hvorfor bebyrde læseren med disse? – Hvorfor ikke blot nøjes med den "røde tråd" ligesom i andre bøger og beskrivelser? – Ja, her bliver jeg nødt til at gøre læseren bekendt med, at uden bianalyserne ville der slet ingen "rød tråd" blive i "Livets Bog". Forskellen mellem denne bog og andre bøger er i en særlig fremtrædende grad den, at andre bøger som regel kun udgør beretninger om ting, hvis forklaring slet ikke fordrer bianalyser, medens "Livets Bog", hvilket vil sige beretningen om livet, selve verdensaltet og det levende væsen, ikke kan undgå at rumme foreteelser, hvis struktur og særlige fremtræden er umådeligt afvigende fra de ting, læseren ellers kender eller rummer i sit erfaringsmateriale. Medens en beretning fra det daglige liv i sig selv ikke kan udgøre andet end en kombination af ting, læseren i forvejen kender, vil en udførlig beretning om selve livet ikke kunne undgå i en vis udstrækning at være en kombination af detaljer, den almindelige læser ikke har været i berøring med og derfor slet ikke kender. Og man vil her kunne forstå, at der for læseren ingen "rød tråd" kan blive i en beskrivelse, der udelukkende består af detaljer, han ikke kender og ikke bringes til at kende. Disse detaljer må læseren derfor først gøres fortrolig med. Først da begynder han at kunne se den "røde tråd" eller kernen i selve beretningen.

Da der i beskrivelsen af almindelige dagligdags ting, f. eks. i en rejsebeskrivelse, kun kan forekomme sådanne ting, som læseren i forvejen kender, så som: mennesker, huse, byer, fabrikker, skibe, jernbaner, naturmennesker, vilde dyr, jungler, floder osv., behøver forfatteren her ikke at give lange udtømmende analyser af, hvad man forstår ved disse detaljer. En sådan bog bliver derfor meget let at læse, fordi der i denne i virkeligheden ikke behøver at forekomme nogen særlige afvigelser fra den "røde tråd". Men tænk, hvis vi var naturmennesker fra urskovens indre, – måtte vi da ikke have mange af ovennævnte detaljer ekstra forklaret i særanalyser for nogenlunde at kunne begribe forfatterens mening eller den "røde tråd" i den nævnte rejsebeskrivelse? – Vi kunne uden disse særanalyser umuligt vide, hvad man forstår ved fabrikker, skibe, jernbaner osv. Og uden denne forståelse ville vi umuligt kunne finde mening, logik eller sammenhæng i beretningen. En moderne rejseskildring, beregnet på urskovsmenneskets mentalitet, måtte altså være helt anderledes udtømmende, end hvis den kun var beregnet på et kulturmenneske. Men er det ikke netop noget lignende, der gør sig gældende med "Livets Bog"? – Må forfatteren ikke her regne med, at kosmiske terræner og analyser i stor udstrækning er lige så stor mystik for kulturmennesket, som civilisationens moderne teknik og øvrige detaljer er mystik for naturmennesket? – Kulturmennesket udgør altså her en slags "naturmenneske". Og "Livets Bog" er beregnet på dette "naturmenneske". Til hvem skulle den ellers være skrevet? – Over for væsener med "kosmisk bevidsthed" ville den være ganske overflødig. Jeg har derfor udelukkende skabt og tilpasset dette mit værk til læsere med udviklede sympatiske anlæg, men på bar bund hvad "kosmisk bevidsthed" eller selvoplevelsen af livets højeste analyser angår, og har kun deri fundet absolut tilfredsstillelse for min samvittighed. Derved bliver "Livets Bog" et kildeskrift, et depot eller mentalt forrådskammer, i hvilket læseren uden at behøve at betjene sig af andre værker kan finde ikke blot den "røde tråd" i selve livets hovedanalyse og struktur (se symbolet "De tolv grundfacitter"), men også analyserne af alle de andre kosmiske detaljer, det er nødvendigt at kende, hvis han med sin egen vilje vil være med til teoretisk at omforme sin mentalitet i kontakt med den opvågnen til "kosmisk bevidsthed", livet selv praktisk modner og forbereder ham til.

Men selv om "Livets Bog" således er et værk, hvis røde tråd man ikke straks bliver fuldt fortrolig med, vil det være højst ulogisk af denne grund at opgive læsningen. Den virkeligt intellektuelt hungrende læser kan nemlig ikke læse i nævnte bog uden stadig at høste udbytte. Dette udbytte er ganske vist i første omgang kun en mere eller mindre fremtrædende indsigt i lokale felter ved livet. Men ved gentagne alvorlige studier vil disse felter efterhånden blive så levende, klare og indlysende, og oversigten over disse så stor, at læseren til sidst i kraft heraf let kan følge bogens "røde tråd" og derigennem begribe livets helhed. Og ud fra bogens blade vil en stor, lys og lykkelig verden da tone frem. Foran ham og bag ved ham, i ham og udenom ham, over ham og under ham funkler og lyser Guddommens evige strålevæld. Nattens skygger var kun en periferisk markering af hans egen identitet med dette evige lys.