Da det i dag er ti år siden, første bind af Livets Bog udkom, har jeg tænkt, at det måske kunne interessere Dem, at jeg talte lidt om dette værks tilblivelse. Jeg har tænkt mig at forklare, hvad formålet med mit værk er, og hvorledes det skal forstås. Livets Bog er jo ikke for alle mennesker, da alle mennesker ikke står på samme trin i udviklingen. De begærer derfor ikke alle sammen den slags viden, som Livets Bog er udtryk for. Alle mennesker stiller ikke de spørgsmål, som Livets Bog søger at give en forklaring på, og der er en stor del af menneskene, som endnu slet ikke er modtagelige for disse ting. Livets Bog er for de mennesker, jeg kalder højintellektuelle. Jeg adskiller de intelligente og de intellektuelle mennesker, for man kan godt være intelligent uden at være intellektuel. Man kan godt bruge sin forstand på ulogiske felter, og selv om man er meget intelligent, kan man godt skabe ufuldkommenheder, og så er man jo ikke fuldkommen. Først når et menneske bruger sin forstand til at skabe fuldkomment, kan man sige, at det er højintellektuelt.

De kosmiske kræfter får nu deres udløsning i noget, jeg kalder "den nye verdensimpuls". Dette sanses ikke i almindelighed, men væsener med kosmisk klarsyn kan se dette lys. For mit vedkommende begyndte denne oplevelse i 1921, hvor evner, som havde været skjult eller latent i min bevidsthed, kom til udfoldelse, og jeg kunne følge med i den guddommelige verdensplan, jeg kunne se, hvad fremtiden ville bringe menneskene. Med denne evne eller viden kunne jeg imidlertid ikke blive lykkelig, hvis jeg ikke på en eller anden måde måtte give den videre til mine medmennesker, og jeg begyndte derfor at skrive derom, selv om jeg ikke havde særlige evner for at skrive. Efterhånden fik jeg mere og mere træning, og det lykkedes mig at skrive nogle af de tanker ned, som jeg følte måtte ud til de mennesker, der måske kunne inspireres og få gavn deraf.

I fortidige religioner og livsanskuelser findes mange kosmiske facitter og sandheder, men de er fremstillet på en sådan måde, at de fleste moderne mennesker ikke vil kunne fatte dem. Der måtte derfor skabes et værk, der var taget lige ud fra naturen, og som var forståeligt for menneskene. Et sådant værk måtte skrives af et menneske, som ikke havde læst sig til analyserne, men som kunne se livets problemer og deres løsning i sin egen bevidsthed, og som kunne overføre livsproblemerne og deres løsning på så logisk en måde, at andre kunne forstå det. Det er blevet min opgave at udføre dette arbejde – ikke ved at skabe en religiøs sekt, foreningsdannelse eller lignende – men ved at skabe et værk, som nu og i kommende tider vil være tilgængeligt for mennesker, hvis åndelige modenhed gør dem utilfredse både med en ensidig følelsesbetonet og en ensidig intelligensbetonet opfattelse af verdensaltet og de levende væseners tilværelse.

Så kom skabelsen af "Kosmos Feriekoloni". Nogle vil måske mene, at det ikke havde været nødvendigt, men denne skabelse har allerede vist sig at være af stor betydning, og det vil ikke blive mindre i fremtiden, tværtimod. Det drejer sig ikke udelukkende om at få studeret så mange analyser som muligt, det er også i høj grad nødvendigt at få den kosmiske tankegang overført i praksis, i væremåde, i "kød og blod". Analyserne skal føres videre ud i det praktiske liv. Man kan ikke finde tilfredshed med sin samvittighed ved intet at udrette. Jeg så, at der lå flere opgaver for mig end blot at skrive, opgaver, der var lige så vigtige. Nogle mennesker har ment, at jeg blot skulle skrive og arbejde med Livets Bog, men nu glæder jeg mig over, at have handlet rigtigt ved sammen med Gerner Larsson og en række andre medarbejdere at have skabt dette sted. Der er her skabt en lille verden, et område, i hvilket de kosmiske analyser er blevet den herskende faktor. Det er ikke blot i teorien, men også i praksis, analyserne her skal have deres udfoldelse. Denne udfoldelse må helt naturligt være synlig, hvor mennesker er samlet, der studerer Livets Bog. Hvis det ikke var synligt og mærkbart her, måtte man få den opfattelse, at analyserne ikke havde nogen praktisk betydning.

Menneskene må lære at elske Gud over alle ting og deres næste som dem selv, men det er ikke en kærlighed, der kun er baseret på følelser, den må baseres både på menneskelig følelse og menneskelig intelligens. Gennem de kosmiske analyser lærer man at anvende intelligensen på områder, hvor den ikke tidligere har været taget i brug. Jo større den er, desto nemmere bliver det at bruge den i det godes tjeneste. Det er en verden skabt af sådanne bevidsthedskræfter, af menneskelig følelse og intelligens i indre balance, som millioner af mennesker længes efter uden at vide det. Denne længsel er stimuleret af religionerne, men en mængde af nutidens mennesker kan ikke mere inspireres af religiøse dogmer, de kan ikke tåle at høre ordene "Gud" eller "den hellige ånd", ord som gennem lange tider har påvirket deres religiøse instinkt og følelsesliv, men som deres intelligens nu reagerer imod. De har hørt disse ord alt for mange gange og er mætte af dem, fordi de ikke mere kan se nogen mening i dem. Men det er netop analysernes opgave igen at give disse ord en betydning og mening, som naturligt forbindes med det enkelte menneskes og med hele den jordiske menneskeheds tilværelse nu og i fremtiden. Der er allerede en del mennesker, og der vil stadig blive flere, der har lyst til og glæde af at se, at der bag den forvrængede verden, vi oplever i dag, findes en større virkelighed, hvis love og principper menneskene må lære at kende og anvende for at forvandle den krigens jungle, de nu lever i, til en fredens og næstekærlighedens verden.

I 1939 udkom anden del af Livets Bog, og i 1941 kom tredje del, og jeg arbejder videre og fortsætter til den er færdig. Der kan opstå en del problemer, når man læser denne bog, og der er nogle, der mener, at den ikke behøvede at fylde så mange sider, men gjorde den ikke det, så ville jeg have en dårlig samvittighed. Der er ganske rigtigt mange gentagelser i den, men når jeg har skrevet den sådan, er det for, at der ikke skal indløbe nogen som helst misforståelse. I en roman må der ikke være for mange gentagelser, men Livets Bog er ikke en roman. Den spænder over et område, der er så stort, at det ville være ganske udelukket, at et menneske skulle kunne sætte sig hen og læse den i ét stræk og forstå det hele med det samme. Den omfatter både mikro-, mellem- og makrokosmos, alt bliver belyst, og det er således klart, at hver enkelt analyse må være omfattende. Et menneske, der ikke har et meget stort begær efter at finde sandheden, vil blive træt af at læse om de samme ting flere gange, selv om disse gentagelser nu ses i et andet perspektiv. Men De skal ikke være ked af, at De bliver træt, for der åbnes ligefrem nye centre i Deres hjerne ved arbejdet med de kosmiske analyser, centre, der tidligere har ligget latent. Livets Bog er skrevet på en sådan måde, at man ikke behøver at huske, hvad man har læst før. Jo mere man kan huske, desto bedre er det naturligvis, men man vil altid kunne få udbytte af det, man læser, uden at skulle slå op et andet sted for at finde ud af det. Der vil være noget, man forstår, og noget, man ikke forstår, navnlig i begyndelsen, og der vil være noget, man måske forstår meget bedre ved en senere gennemlæsning på grund af de erfaringer, man har gjort i mellemtiden.

Efter at tredje bind af Livets Bog er udkommet, er der kommet mange nye opgaver, og der vil stadig blive stillet større og større krav til studiekredsene. Livets Bog er for de højintellektuelle mennesker, hvilket kosmisk set ikke betyder mennesker med speciel akademisk uddannelse og høje eksamener, men mennesker med et kærligt sind og en udviklet intelligens. Der findes højintellektuelle mennesker, der med det samme er glade for at læse Livets Bog, men der er også en hel del mennesker, der ikke er slet så modtagelige og endog nærer stærk antipati mod alt, hvad der kommer ind under begrebet religiøsitet. De lukker derved sig selv ude fra en større forståelse af livet, selv om de i virkeligheden søger efter sandhed. Hvem skal hjælpe disse mennesker? Man kan da ikke blot sige, at de skal gå deres egne veje. De ældre i tilværelsen må hjælpe de yngre frem, og "de ældre" vil kosmisk set sige de mennesker, som gennem mange inkarnationer har oplevet og er kommet igennem den lidelse og de vanskeligheder, som har udviklet deres humane medfølelsesevne og samvittighed og også deres overblik over årsager og virkninger, dvs. deres intelligens. Disse "ældre" er de egentlige kulturskabere, hvis eksempel og væremåde kan få indflydelse på deres omgivelser. Det kræver en speciel indstilling til livet. Jeg har skabt det værk, der kan give denne indstilling, et værk, der får menneskene til at blive indstillet på de højere kosmiske begreber, på en gradvis voksende forståelse af livet og tilværelsen og ikke blot en blind religiøs tro.

Vi kalder os selv for kulturmennesker, men jordkloden har haft så mange kulturer, og de er alle bukket under for krig og ødelæggelser, de har alle haft deres blomstringstid og fald, og vor kultur afviger ikke herfra. Men hvordan kan det være, at en kultur, der er baseret på kristendom, kan gå under? Der må mangle noget i denne kultur, og dette "noget" er stadig det store spørgsmål for menneskeheden. Det er det, jeg mener at kunne forklare i en bog, jeg nu arbejder på ved siden af Livets Bog. Denne bog kalder jeg "Kulturens skabelse".

Fortolkningen af mine analyser har jeg overladt til mine medarbejdere, som jeg ser er i stand til at befordre disse ting gennem foredrag og studiekredse. Og jeg har lavet mine symboler, som letter undervisningen, og som med tiden vil blive studeret overalt på jorden. De er i sig selv et internationalt sprog og hjælper til at undgå misforståelser i fortolkningen af analyserne. De tre X'er, f.eks., er ikke til at tage fejl af, de kan kun forstås på én måde. Der vil ikke ske det i fremtiden, som skete i fortiden, at man danner forskellige meninger og fortolkninger af de samme analyser, blot fordi forskellige mennesker har hver sin indstilling. Lovene og principperne er de samme overalt i verdensaltet, og når jeg skriver mine analyser, er det ikke, fordi de skal fortolkes på ti forskellige måder. Livets Bog skal give det absolut sande.

Et levende væsen er ikke blot udtryk for en række relative facitter og tilfældige materiesammensætninger, som har en begyndelse og en afslutning. Ganske vist tilhører en del af det levende væsen, nemlig det, jeg kalder X3, det relative eller det skabte, men det er blot det område, hvorigennem samme levende væsen giver sig til kende for og vekselvirker med andre levende væsener gennem åndelige og fysiske legemer. Bag disse foranderlige verdener eksisterer ethvert levende væsen som en urokkelig, evig kosmisk realitet. De har et blindt punkt i Deres bevidsthed, indtryk går ind gennem Deres forskellige sanseorganer, De oplever en masse gennem syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Men hvor bliver de af, alle disse indtryk og oplevelser? De går ikke stadig og tænker på dem, da De kun kan tænke én tanke ad gangen. Hvor er alle de andre tanker imens? Hvor er indtrykkene af alle de mennesker, De kender? De indtryk forsvinder jo ikke, fordi De lærer nye mennesker at kende. Alt dette er inde i Dem selv i det såkaldte blinde punkt i overbevidstheden og jeget. Når De får en tanke, så kommer den inde fra dette blinde punkt, den ikke-tids- og rumdimensionelle del af det levende væsen. De vil aldrig kunne sanse eller opleve jeget, eftersom jeget er det "noget", som sanser og oplever. De vil altså erfare, at der er noget i Dem, der står over alle andre ting, noget, der er i besiddelse af vilje, noget, der kan skabe en tanke, noget, der får Dem til at bevæge Deres krop. Det er ikke noget relativt felt, men noget, der står absolut fast, det er tilværelsens faste punkt, og det er dette faste punkt, der udgør det treenige princip. At være fuldkommen bevidst i disse ting er at have kosmisk bevidsthed, det er at leve bag om de relative ting, at blive bevidst i, at man er et evigt væsen, der skaber og oplever bevægelser, begyndelser og afslutninger. Gennem sit jeg er man ét med den evige Guddom, man er et evigt, udødeligt væsen, hvis nuværende fysiske tilværelse med sin begyndelse og afslutning kun er en lille brøkdel i en umådelig udviklingsproces. Det, der er relativt, er det, der har en begyndelse og en afslutning, alt det skabte; og det, det gælder om, er, at vi med vor bevidsthed bliver i stand til at skelne mellem det, der har begyndelse og afslutning, og det, der er evigt. Det er det, Livets Bog vil afsløre for Dem og hjælpe Dem til at forstå. Noget af det vanskeligste for mennesker at forstå er nemlig evighedsbegrebet.

Et andet begreb, som gør det vanskeligt for mange mennesker at forstå, at der er en mening og plan med menneskenes liv, er det såkaldte onde og den megen tilsyneladende uretfærdighed, der forekommer i verden. Når der er nogen, der er ubehagelig imod Dem, føler De øjeblikkelig en reaktion, og det vil i de fleste tilfælde være, at De føler Dem uretfærdigt behandlet. Men kosmisk set er der intet, der er uretfærdigt. De kosmiske analyser viser, at der ikke er noget væsen, der kan gøre uret, og ikke noget væsen, der kan lide uret. Men det kræver overblik at forstå det. Hvis man oppe fra et højdedrag ser ned over et terræn, hvor man tidligere har vandret, vil de samme ting, man ser deroppe fra, se anderledes ud, end da man gik dernede. Man oplever dem som en helhed og ser deres indbyrdes forhold, man får overblik. Det er muligt at få en indstilling til oplevelser og hændelser i ens liv, både behagelige og ubehagelige, der kan sammenlignes med udsigten på højdedraget. Forståelsen af reinkarnationsprincippet og karmaloven giver et sådant overblik. De er begge indgående behandlet i Livets Bog og flere af mine symboler, og De vil derigennem blive klar over, at alting kommer fra Dem selv, og at det er Dem selv, der skal danne Deres fremtidige skæbne ved hjælp af deres nuværende tanker og handlinger. De kan ikke læse Livets Bog, uden at Deres syn på tilværelsen bliver forandret, De begynder at indse mange af de tåbeligheder, De begår på grund af gamle vaner, og De begynder bedre at kunne overvinde eventuel hidsighed, surhed, misundelse, jalousi og skuffelser. De begynder at forstå, at Deres opgave ikke er at lave andre mennesker om, men derimod at udvikle Dem selv til gavn for helheden. Hvert eneste jordisk menneske er på vej mod kosmisk bevidsthed, selv om nogle vil nå det før end andre, hvilket betyder, at de har større kærlighedsevne og ansvarsfølelse udviklet gennem lidelser og vanskeligheder, de har overvundet. Det er jo ikke noget at prale af; et humant og kærligt udviklet menneske vil aldrig føle stolthed, kun glæde ved at være til gavn. Denne glæde i forbindelse med den viden, man tilegner sig, vil udvikle en indre lykkefølelse, der efterhånden bliver til vanebevidsthed. Med denne vanebevidstheds udvikling vil De i stærkere grad komme i kontakt med de kosmiske kræfter, som nu i særlig udstrækning eksisterer her over Skandinavien. Det er det, Jesus kalder at blive overskygget af den hellige ånd. Det var det, der skete med disciplene, og det var det, Paulus mente med det hvide lys.

Det er min opgave at give Dem en impuls til at udvikle Deres kærlighedsevne, så De selv kan nå frem til dette lys, og ikke at give Dem psykiske evner. Jeg kunne godt vække sensation, men det ville ikke gavne verden. Jeg gavner verden ved at give søgende mennesker det, der som overblik og forståelse omsat i praktisk væremåde kan hjælpe dem til at udvikle det kosmiske klarsyn. Livets Bog er kosmisk klarsyn omsat i en række ord og billeder, som De kan studere, og som, hvis De kan følge med i det, ikke vil kunne undgå at føre Deres bevidsthed i kosmisk retning. Det gælder ikke om at læse så meget som muligt i en fart, men om at omsætte det, man læser, i sin egen tænke- og handlemåde. Vær ikke ked af, hvis der er noget, De ikke forstår, hvis De er indstillet på gerne at ville forstå det, kommer forståelsen før eller senere. Den kommer fra bevidsthedens blinde punkt, og problemets løsning vil stå klart for Dem. Hvis De kommer til at give undervisning, vil De blive overrasket over at opleve, at De ved meget mere, end De anede. De skal ikke blive bange for, at det skal blive for besværligt.