I mit forrige foredrag kom jeg også ind på, hvorledes et levende væsens jeg, vilje og ånd manifesterer sig gennem dets åndelige legemer, der ligesom et fysisk legeme består af organer, celler, molekyler osv., der alle er levende væsener og lever som mikrovæsener i dette makrovæsen, fordi deres udviklingstrin harmonerer med makrovæsenets udviklingstrin. De er redskaber eller talentkerner for makrovæsenet og ledes af dette væsens impulser, sålænge disse er i overensstemmelse med deres eget bevidsthedstrin. Ophører mikroindividet med at være på bølgelængde med makroindividets psykiske tilstand, må forbindelsen ophøre, og mikroindividet vil ganske naturligt tiltrækkes af et andet makrovæsen, hvis åndelige tilstand, det er mere på bølgelængde med. For jordmenneskenes vedkommende, hvor det altså drejer sig om væsener, der er inkarneret i et makrovæsens fysiske organisme, gælder det også, at de, hvis de ikke efterhånden kommer på bølgelængde med de kræfter, der er i overensstemmelse med jordklodens videre udvikling, må inkarnere på en klode, der passer bedre til deres mentale standard, og det vil altså sige en klode, der er længere tilbage i udvikling end jordkloden. Størstedelen af de nuværende jordiske mennesker vil dog endnu i lang tid fortsætte deres udvikling i forbindelse med jordklodevæsenet, idet de kommende tiders begivenheder vil give dem de erfaringer, der fører dem ind på en mere human og næstekærlig tankegang. De mennesker, der idag har så megen uvilje mod krig, at de bliver militærnægtere, og mange andre af de mennesker, der virkelig er idealister, og på forskellig måde arbejder på at der skal komme mere fredelige og humane internationale tilstande mellem menneskene, er væsener, som i tidligere fysiske inkarnationer på jorden i tilstrækkelig grad har erfaret, hvad der kommer ud af hævn, had, krig og intolerance. Ligeledes de mennesker, som i hverdagen søger at undgå strid, og som hellere selv vil lide, end de vil være årsag til andres lidelser. De er talentkerner i jordklodens psyke for skabelsen af en ny bevidsthedstilstand både for jordklodevæsenet og for den jordiske menneskehed.

Der eksisterer altså i jordklodevæsenets bevidsthed to åndelige faktorer, som er i strid med hinanden, og disse åndelige faktorer virker helt ind i det enkelte menneskes bevidsthed. Engang i fortiden virkede jordklodeånden 100% som skytsånd for jordmenneskene gennem de indviede konger, som var besat af makrovæsenets vilje. Det var det guddommelige diktatur. Diktaturet degenererede, fordi både jordklodevæsenet og menneskene skulle opleve en langt højere bevidsthedstilstand, og "nye tider" bebudedes af profeter, som også i større eller mindre grad var besat af nye impulser fra jordklodevæsenet. Samtidig bebudede disse profeter forfærdelige tilstande, som skulle komme, "de sidste tider", "dommedag", og hvad man nu ellers har kaldt disse tilstande. Naturligvis måtte profeterne skildre deres fremtidsvisioner i deres egen tids billedsprog, og derved er blandt senere tiders mennesker, der ikke forstod, at det var symbolsprog, opstået en blind tro på disse skildringer som noget, der bogstaveligt skulle ske, som det var beskrevet. Nutidens mennesker ser i almindelighed på de gamle profeters tale som tågesnak, man kunne indbilde fortidens naive og godtroende mennesker, og som noget der ikke har med virkeligheden at gøre. Men hverken de blindt troende eller de materialistiske skeptikere har ret i deres opfattelse. "De sidste tider", "dommedag", "ragnarok" osv. er realiteter, som menneskene er ved at opleve. Det er de sidste tider for en gammel kultur, som dømmer sig selv til døden, og den "ild" og det "svovl", som "falder ned fra himlen" gennem "ildspyende drager" og andre uhyrer ifølge de gamle profetier, oplever menneskene gennem den moderne krigs altødelæggende våben. Men jordklodevæsenet begår ikke selvmord, og menneskeheden skal ikke udslettes, og der er ingen vred gud, der vil hævne sig på menneskenes synder og laster ved at dømme dem til et evigt helvedes pine. Alt det, der foregår på jorden nu og vil komme til at foregå i de kommende år, har sin forklaring i det kosmiske verdensbillede, og når mennesket begynder at forstå universets og sin egen kosmiske struktur, vil det i samarbejde med jordklodens vilje og gennem bøn til og koncentration på universets evige skaber kunne overvinde alle mørke eller destruktive kræfter, og jorden vil fra at have været et "helvede" for menneskene blive et "himmeriges rige".

Når alt det, der foregår på jorden har sin rod i en indre mental strid i jordklodevæsenets bevidsthed, er det klart, at der i denne strid må være impliceret andre mikroindivider eller talentkerner end de jordiske mennesker. Der må være åndelige væsener, som repræsenterer de to principper, hvis indbyrdes konflikt har skabt en midlertidig krise for jordkloden og menneskeheden. Ligesom der i det enkelte menneskes mentalitet er to "sind", som vi kalder "det onde" og "det gode", er der også sådanne to "sind" i jordklodens bevidsthed, netop derfor passer jordmenneskene ind i dens åndelige og fysiske struktur. To sind er ensbetydende med to hovedtalenter i bevidstheden, og for sådanne hoved- eller grundtalenter findes særlige kraftcentre eller talentkerner, som er levende væsener. Disse to levende væsener i jordbevidstheden er også skytsengle for menneskeheden, og vi kan godt kalde dem for "lysets og mørkets engle", men det må pointeres, at det er vigtigt for menneskene at komme bort fra gammel mystisk overtro på dette punkt og i stedet for se det naturlige i det. Det er lige så naturligt, at der findes sådanne to mentale organer i jordklodens bevidsthed, som at der findes organer i menneskets bevidsthed, der kan udløse had og krig, humanitet og kærlighed. Hvis ikke vi havde såvel fysiske som psykiske mikroindivider i vor tjeneste til at danne vort fysiske og vore åndelige legemer, ville vi overhovedet ikke være i stand til hverken at opleve livet eller manifestere nogen som helst livsudfoldelse eller skabelse. Spiralkredsløbsprincippet ifølge hvilket de levende væsener i universet danner henholdsvis verdensrum eller materier for hverandre, er så fundamentalt, at der uden det ikke ville være nogen som helst livsoplevelse. Skytsengelen for det princip, som i så mange jordmenneskers mentale perspektiv nu må kaldes "mørke" er ligefrem inkarneret i jordklodens organisme. Dette væsens organisme består af alle de væsener på kloden, der udfolder det dræbende princip. Dyrene er besjælet med den "mørke" skytsengels bevidsthed og udgør denne engels fysiske legeme. Men de mest udviklede talentkerner i dette væsens organisme er naturligvis ikke dyrene, men de jordmennesker, som hylder magtens princip og i den forbindelse også det dræbende princip. Engang var dette princip 100% dominerende på jorden også som religion med blodige ofringer og "sort magi". Denne skytsengel har gennem lange tider været jordmenneskehedens egentlige leder, fordi jordklodevæsenets egen vilje besatte den. Den er symboliseret i Bibelen som "slangen", og naturligvis er det denne skytsengel, der i senere religioner er blevet karakteriseret som "djævelen" eller "satan", som har "onde ånder" i sin tjeneste og kæmper mod Gud for at få herredømmet over de levende væsener. Det gælder om at skille al den gamle overtro ud af denne opfattelse og så alligevel forstå, hvad der symbolsk set er rigtigt, når vi ser det i et kosmisk, et universelt-organisk perspektiv. Den kosmiske sandhed om "djævelen" er den, at han er skytsengel for enevælde eller diktatur i sin egenskab af talentkerne i jordklodevæsenets bevidsthed. Han repræsenterer et princip, som jordklodevæsenet med sin vilje er ved at forlade, og naturligvis kan det ikke ske på een gang, det sker ved en gradvis degeneration, der fører dette væsens død med sig, hvilket vil sige, at det ikke mere vil være inkarneret i jordklodevæsenets organisme. Men det dræbende princip er da absolut ikke ved at uddø blandt jordmenneskene i øjeblikket, vil man indvende. Det er det tilsyneladende ikke, men i virkeligheden er det dræbende princips stærke udfoldelse på jorden i øjeblikket ensbetydende med en flammes stærke opblussen kort før den slukkes. Døende væsener udløser altid en vis kamp imod døden, en kamp, der til tider kan vise stor kraftudfoldelse som en slags krampetrækninger. Det er det, der er ved at ske med "det mørke verdensgenløsningsprincip" og dets repræsentant i jordklodevæsenets bevidsthed. To ideologier udløser sin energi på jorden i øjeblikket, diktaturet og demokratiet. Det førstnævnte er for nedadgående, det andet er for opadgående. Det første er i dødskamp, det andet frembringer fødselsveer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at de jordiske mennesker, i hvis bevidsthed begge ideologier i større eller mindre grad har deres udløsning, føler at de somme tider lever i "helvede". Men hvert enkelt menneske har mulighed for at være med til at forvandle "helvede" til "himmeriges rige".

"Himmeriges rige" er indeni eder", sagde verdensgenløseren Jesus Kristus. Hvilken betydning har en sådan udtalelse og i det hele taget Kristi liv og gerning i det perspektiv, jeg har søgt at give Dem igennem disse to foredrag? Jeg har omtalt "den mørke skytsengel" som en talentkerne i jordklodevæsenets bevidsthed, der var i aftagende og efterhånden ville svinde bort. Men det er naturligvis fordi en ny talentkerne, som mere og mere forbindes med jordklodevæsenets dagsbevidste vilje, en "lysets skytsengel", er ved at inkarnere. Det legeme, som dette væsen er ved at danne sig, består af alle de mikroindivider i jordklodens organisme, som mere og mere er indstillet på humanitet og næstekærlighed. Kærnen i de højere religioner er impulser fra dette væsens bevidsthed. Det er kristusbevidstheden eller den kosmiske bevidsthed, som om ca. 3000 år helt vil overskygge jordkloden og menneskeheden. Det er fra denne skytsengels domæne, de lyse verdensgenløsere udgår, og jo mere de enkelte jordmennesker besjæles af den åndelige bølgelængde, som er næstekærlighed i praktisk udfoldelse, forenes deres bevidsthed gennem skytsengelen med selve guddommens tankeverden på en sådan måde, at viden om alle tings sammenhæng og betydning strømmer ind i menneskets sind. Det er "himmeriges rige", det er dog endnu kun et mentalt foster i jordmenneskets bevidsthed. Men hvis det enkelte menneske alvorligt bestræber sig på at bekæmpe egoismen og magtbegæret i sit sind og udvikle sine humane egenskaber, forener det lidt efter lidt sin vilje med den talentkerne i jordklodevæsenets bevidsthed, som repræsenterer fremtidens jordiske tilstand. Derved forener mennesket sin vilje med den evige guddoms vilje og bliver efterhånden et guddommeligt redskab i lysets tjeneste, ligesom "den lyse skytsengel" i jordklodens bevidsthed er det, og mennesket bliver da selv i sin daglige færden og livsudfoldelse en "lysets skytsengel" for de levende væsener, det kommer i berøring med.