Jeg vil gerne indlede min foredragsserie her i Feriebyen med et foredrag om verdensfreden, og hvad vi kan gøre for den. Feriebyen er jo netop blevet til som et led i arbejdet for skabelsen af alle de oplysninger, den visdom eller videnskab, der som kendsgerning beviser verdensfreden som det absolut fuldkomneste og eneste mål for såvel det enkelte individ som for hele menneskeheden. Det er således mit ønske, at De aldrig nogen sinde vil glemme, at denne ferieby er beregnet til at være et samlingssted for mennesker, der er begyndt at vågne op af den døde tilstand, der giver sig udslag i åndelig uvidenhed, dumhed og naivitet. Disse tre udtryk giver altså tilsammen kun udtryk for den ene og samme ting, netop den død, der skulle blive følgen af nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt. Ethvert væsen, der altså mere eller mindre er befængt med denne død, vil altså vise sig som meget åndeligt uvidende. Når denne uvidenhed sidder i et menneske, der samtidig er meget egoistisk, bliver den til dumhed. Dumheden fører til handlinger, der uundgåeligt må blive sårende, lemlæstende og dræbende for omgivelserne. Omgivelserne vil ifølge deres selvopholdelsesdrift forsvare sig og bliver derved en krigsfront for samme individ, som det altså igen må forsvare sig over for og således fortsættende. Væsenet bliver således i sig selv en krigsfront, og omgivelserne bliver også en krigsfront, og hele dette væsens verden eller oplevelse af livet bliver kun krig. Alle uindviede mennesker verden over lever således mere eller mindre i krig, alt eftersom de er åndeligt uvidende. På alle de felter, hvor de er åndeligt uvidende, vil de uvægerligt føre krig.

Det er disse mennesker, der er en fare for verdensfreden. Så længe disse mennesker optræder som den jordiske almenhed, skal man ikke forvente, at der bliver en virkelig permanent fred med alle dens velsignelser, opblomstring af kultur, kunst og kosmisk videnskab i stedet for et slaveliv i materielle levevejes trældom, resignation, fattigdom, sygdom, nød og elendighed. Alle åndeligt uvidende mennesker udgør altså krigens første årsag. Alle de menneskelige sindelag eller tankeklimaer, der udelukkende kun befordres af egoisme, al dyrkelse af ejendomsret og havesyge, al misundelse, jalousi og skinsyge og al bagtalelse eller mental tilsvining af sine medmennesker er den virus, af hvilken alle storkrigens rædsler og morderiske manifestationer opstår. Krigen er således ikke et spørgsmål om, hvordan det går i Korea; krigen er ikke et spørgsmål om kommunisme, fascisme eller nazisme. Det er slet ikke et spørgsmål om nogen som helst slags dræbende isme. Det er heller ikke et spørgsmål om diktatur, kanoner, tanks og brintbomber. Alle disse foreteelser er jo allerede blevet til krig, ja, er selve krigens blomster og frugter. Disse vil i allerhøjeste grad blive ved med at blomstre, så længe den krigsbefordrende virus ikke er udryddet fra menneskesjælen eller menneskepsyken.

Hvad nytter det, at et menneske råber op om skabelse af verdensfred, skabelse af kommende lyse og lykkelige forhold, når det selv er fyldt med krigens virus eller smittekim. Hvad kan det nytte, at det i vældig grad er med til at fordømme den eller den krigsmagt, det eller det politiske parti, den eller den religiøse livsanskuelse osv., når det selv i kraft af sin vældige, ukærlige kritik fordømmer andre mennesker og endog ikke viger tilbage fra at bagtale selv sine nærmeste venner og således oversprøjter alt og alle med krigens farlige virus, der spreder antipati, splid og fjendskab imellem væsener, der ellers har levet i fredeligt og godt venskab? – Nej, verdensfreden kan ikke skabes hverken af fredsbevægelser, forenede stater, politiske eller religiøse sekter eller samfund, så længe disse bevægelsers medlemmer i en vældig grad er bærere af krigens virus eller smittekim og overalt, hvor de kommer og propaganderer fred, mere eller mindre oversprøjter dem, de kommer i berøring med, med den giftige krigsdunst eller smittekim.

Det farligste stof inden for den jordiske menneskehed er altså krigens virus. Den ikke alene fører folk og stater ud i kulturødelæggende, dræbende situationer, men det er også den, der skaber underminering af den rent legemlige sundhed inden for de enkelte individer. Den er den dybeste årsag til kræft, ligesom alle de andre sygdomme i virkeligheden ligeledes er dens blomster og frugter. Den har skændet, myrdet, torteret og martret menneskene i hele deres historie, lige så længe deres jeger overhovedet har været inkarneret i det jordmenneskelige legeme. Hele menneskehedens historie er en beretning om krigsvirus. Det er mærkeligt, at man endnu ikke har opdaget denne den farligste af alle gifte. Den ikke blot er den mest effektivt lemlæstende og dræbende fysiske gift, men den er selve kulminationen af psykisk gift. Intet giftstof er stærkere og mere effektivt ødelæggende. Ja, den er modergiften til alle andre gifte, der i virkeligheden kun er denne gift i fortyndet form. Giften i slangens bid lige så vel som en nedsættende tanke om sin næste er krigsvirussen i fortyndet form og vil uundgåeligt begynde at brændemærke det objekt, imod hvem den er sendt, hvis dette væsen ikke er vaccineret imod den og dermed gjort immun over for dens virkninger. Men hvordan kan man gøre sig immun over for en gift, man ikke kender, ja, ligefrem i kraft af sin åndelige dumhed og naivitet i forvejen benægter? – Det lader sig ikke gøre. Vi ser derfor, at millioner af mennesker havner i gaskamre, andre millioner af mennesker havner som ofre for kanoner og bomber, medens atter andre millioner går til grunde i sorg over faldne og lemlæstede pårørende eller i spekulationer, ruin og fallit og de heraf følgende nervesammenbrud og sindssyge. Atter andre kommer ind i krigspsykose, hvor de sværger til den størst mulige oprustning og skabelsen af de mest effektive, myrdende, lemlæstende og dræbende mordvåben, og skabelsen af en løgnepropaganda, der helt forpester den jordmenneskelige atmosfære og som et røgtæppe søger at skjule alt, hvad der tidligere i virkeligheden var tendenser til humanitet, demokrati og udvikling af velvære for menneskeheden.

I sandhed, Adams og Evas figenblad eller tendens til at skjule deres nøgenhed er nået frem til genialitet. Det er dette røgtæppe, propagandaens og reklamens løgne og overdrivelsestendenser, der er det rette element for krigens virus. Det er dette røgtæppe, der kan bevare den dræbende kraft og smitteevne igennem sfærer og zoner, hvor den ellers ville være umulig. Folk styrter til deres aviser og blade, til partier og sekters møder, og sluger både med åben sjæl og legeme krigens virus, som i røgtæppet er camoufleret til løfter om skønne paradisiske sfærer med opnåelse af de allerskønneste idealer og paradisiske tilstande, blot man hader og forfølger alle andre anderledes tænkende væsener, ja, man er endog gået så vidt, at man med tortur, brand og bål eller med moderne hekseprocesser i dag tvinger folk til at melde sig ind i partier og samfund, der mener at kunne afskaffe krigen med krigen, at kunne fjerne det dræbende princip fra verden ved at skabe dette princip, at kunne skabe fred ved at skabe ufred. Et mere genialt udtryk og redskab for åndelig dumhed kan ikke manifesteres. Disse verdensherrer tror at skabe fred for menneskeheden og kan ikke se, at de er i færd med at fyre op under det helvedesbål, i hvilket de selv og deres livsværk vil gå under.

Krigens afskaffelse er således som før berørt ikke et spørgsmål om, hvem der vinder slaget om Korea eller Kina, men derimod i allerhøjeste grad et spørgsmål om, hvad der forekommer af krigens smittekim eller virus i vor egen psyke eller sjæl. Har vi overvundet krigen her, har vi ikke mere noget at frygte af krigen. Krigen er da udelukkende kun et spørgsmål mellem de andre mennesker og deres forhold til dens virus. Krigen er en foreteelse, man da selv er helt immun over for, og man kan endda være med til at være helbredende og krigsfjernende i de andre menneskers sfære, rent bortset fra at man har fri adgang hen igennem slagmarkerne, hen igennem besættelserne og hen igennem ødelæggelserne. Intet kan krumme et hår på ens hoved. Her gælder det bogstaveligt, at alle vore hovedhår er talte, og at ikke en spurv falder til jorden, når det ikke er Guds vilje.

Men en bekæmpelse af krigens virus kan ikke gøres med åndelig dumhed. Det kan udelukkende kun gøres med et eneste eksisterende middel, nemlig en åndelig vaccine. Denne åndelige vaccine består udelukkende i at bekæmpe åndelig eller psykisk dumhed. Hvordan bekæmper man dumhed? – Den bekæmpes absolut ikke med en foregøglet overlegenhed, en farisæisk opfattelse af sig selv. Hvis det uindviede menneske tror, at det i stor udstrækning er så og så storartet og så og så ufejlbarlig, er det allerede et ufejlbarligt symptom på, at det er mere eller mindre befængt med krigens virus. Pral og selvglæde og indbildt overlegenhed eller dette at være alle tiders helt, dette at prale af, at man er så og så clairvoyant, at man er så og så psykisk begavet, har læst så og så mange forfattere, dette at tro, at man kender livet ud og ind, så der ikke er nogen, der kan lære én noget som helst, er et ufejlbarligt kendetegn på åndelig dumhed, der er krigsvirussens smittekim. En masse små mennesker praler i dag med, at de er så og så store, har haft åndelige oplevelser eller kosmiske glimt, og blærer sig med en viden, der slet ikke har noget med kosmiske glimt at gøre, men er hentet fra den eller den kosmiske forfatter, som de omhyggeligt skjuler navnet på for ikke derved at stille deres eget navn i skyggen. Folk kunne jo gå hen og læse den samme forfatter og derved blive lige så kloge, hvilket skam ikke kan gå an. Er det ikke ukærlighed og åndelig dumhed eller krigsvirus? –