Livets skæbnespil
Artiklen: "Dyrets billede" og "Guds billede"
7. KAPITEL
Dyrets evne til at camouflere og menneskets evne til at camouflere. Hvad er forretningsverdenen med sit gigantiske reklameområde andet end genial camouflage?
Men den voksende intelligens har for længst bevirket og bevirker stadig store frafald fra troen på og dyrkelsen af denne guddom. Disse frafaldne kender vi under begrebet "materialister". De tror ikke på nogen guddom. De søger kun realistisk viden. Men da kosmisk viden eller videnskab ikke kan tilegnes ved blot og bar intelligensmæssig forskning, men kun igennem intuitionsevnen, og de endnu ikke har denne udviklet, er disse mennesker således nødsaget til at være gudløse. Men i kraft af deres intelligens har de givet menneskene et overordentligt stort herredømme over materien. Da de endnu, som vi allerede i det foranstående har set, har et stort mentalt område, der er dyrisk, er denne store materielle viden og kunnen taget i den dyriske mentalitets tjeneste.
      Menneskene har mangfoldiggjort deres evne til at dræbe og ødelægge. Hvad er fortidens flitsbue mod det tyvende århundredes atom- og brintbomber? Hvad er dyrenes naturlige camouflage imod den camouflage, menneskene med deres intelligens er i stand til at præstere omkring forretningsverdenens isprængte oceaner af svindel og bedrag, men igennem strålende reklamer i film og plakater og pragtfulde farvebilleder udskreget næsten som kulminerende kærlighed over for kunderne?
      Hvad er pengesystemet? Er det ikke fra oprindeligt at være et naturligt byttemiddel blevet til et kolossalt middel, ved hvilket den kloge totalt kan udnytte den mindre kloge, bringe ham til ruin og selvmord? Er det ikke et middel for den kloge til i allerhøjeste grad at kunne leve højt på andres bekostning, blive fritaget for at yde virkeligt arbejde? Er det ikke et middel, ved hvilket millioner af mennesker lever en overdådig luksustilværelse uden at yde noget som helst nyttigt arbejde for menneskeheden?
      Tror man, det er menneskelige følelser eller tankearter, der får dem til i så stor en udstrækning at leve på overtroen, at man ikke kan leve uden at skulle æde kød?
      Tror man ligeledes, at det er en menneskelig tendens, der får menneskene til at opdrætte millioner og atter millioner af dyr for at føre dem til slagterier, blot for at tjene penge på disse små væseners henrettelser?
      Tror man, det er en menneskelig tendens, der får menneskene til at oprette de mange pelsfarme og her opdrætte dyr i fangenskab blot for at tjene de mange penge, som uvidende mennesker hellere end gerne giver for de unge dyrs pelse for dermed at kunne opfylde et tåbeligt modelunes krav? I sandhed, disse mennesker vandrer trygt der, hvor engle ikke tør træde.