At de jordiske mennesker således er mere eller mindre ufærdige, kan de absolut ikke gøre ved. Et menneskes væremåde er mindre et viljesspørgsmål end det er et udviklingsspørgsmål. For mange menneskers vedkommende er ånden redebon, men kødet er skrøbeligt. At være intolerant over for menneskene af den grund er at så en ond sæd, som man så selv senere skal høste. Og når jeg her har fremført menneskenes ufærdige tilstand, er det naturligvis ikke for at bebrejde noget som helst enkelt væsen eller nogen som helst væsensgruppe noget, men derimod udelukkende for at give Dem et indblik i årsagen til menneskehedens nuværende skæbnetilstand. Og jeg tror, De vil være glad for, at jeg har nævnt tingene netop, som de er, og ikke har dækket noget under stolen. For det menneske, der virkelig selv vil arbejde med på sin egen udvikling, er det absolut nødvendigt, at det kommer til at se tingene lige i øjnene, og får set dem lige akkurat, som de er. Og det må således forstå, at det ufærdige menneske er som ufærdigt levende væsen mere eller mindre i dyrets billede. Og det er dette billede, det må bekæmpe. Uden denne bekæmpelse kan det ikke komme til at være i Guds billede.