Men hvem er "vi"? Er vi identiske med den materie, der er denne fødsel og død underkastet? Nej, det kan vi umuligt være. Kendsgerningen viser indtil overdådighed, at vi udgør et "noget", der oplever eller konstaterer denne materiens forvandling eller fødsel og død. Det er rigtigt, at vi har en organisme, der også fødes og dør. Men hvorfor skulle den ikke være den samme fødsel og død underkastet? Den er kun en logisk opbygning af fysisk materie. Den udgør en blot og bar "skabt" foreteelse, udelukkende beregnet til kun at være et redskab, ved hvilket et "noget" kan opleve og sanse den fysiske verden. Dette noget kan ikke være organismen selv, idet den kun udgør en frembragt eller skabt foreteelse, beregnet til at skulle opfylde en særlig hensigt. Men da en hensigt er det samme som et ønske, kan den kun have et levende noget til ophav. Ethvert levende væsens organisme er således opfyldelsen af et ønske og afslører dermed, at der bag organismen eksisterer et levende noget, der er ophav til denne organisme, og for hvem denne er et redskab til hjælp for dets oplevelse af livet. Det er dette noget bag organismen, vi udtrykker som vort "jeg". Det er dette vort jeg eller selv, der ser ved hjælp af vore øjne, hører ved hjælp af vore ører, og ved hjælp af alle vore øvrige fysiske sanser oplever og manifesterer sig på det fysiske plan. Da dette jeg ikke ligesom organismen er skabt, idet det selv er skaberen, har det en evig eksistens. Det eksisterede før dets nuværende organisme blev til, ligesom det vil eksistere, når den samme organisme er ophørt med at være til på det materielle plan. Og ligesom det har været medvirkende til at skabe den nuværende organisme, således vil det igen være med til at skabe en ny kommende organisme og således fremdeles. Men dette jeg og dets bevidsthed eller tankeverden ligger således hinsides den fysiske sansning og hører derved med til tomrummets detaljer.
      Verdensaltets tomrum er således sædet for alle levende væseners jeger, deres bevidsthed og tankeverdener, ligesom det på samme måde er sædet for Guds jeg og bevidsthed. I tomrummets mørke i universets dybder eksisterer således livets inderste kilde eller ophav og dets bevidsthed. Alle eksisterende levende væseners jeg og bevidsthed skjuler sig ligeledes i den samme fysisk usynlige verden. Dette gælder ikke blot alle de væsener, der har fysisk organisme, men det gælder også i lige så høj grad alle de væsener, der er frigjorte fra denne organisme, og som vi kalder "de døde". De er alle i den usynlige verden, og ud fra hvilken de atter vil blive inkarneret i en ny fysisk organisme og derved igen komme til at manifestere sig i den fysiske verden.