Verdensaltets uendelige tomrum består altså af en verden af usynlige materier og bliver derved lige så realistisk som den verden, der består af de for de fysiske sanser synlige materier. Men det betyder naturligvis ikke, at denne usynlige eller psykiske verden, som den også kaldes, passer ind i alle de mange forskellige religiøse forestillinger, man har dannet sig om den. Tværtimod, her har været frit spillerum for unaturlig fantasi og ren overtro. Produkterne heraf har igen bevirket, at mange intellektuelle mennesker ligefrem har fået antipati imod enhver tænkelig forestilling om denne usynlige verdens eksistens. Mange af disse intellektuelle personer eller videnskabsmænd betragter ethvert menneske, der beskæftiger sig med den åndelige verden, som primitivt og blotter derved deres egen intellektuelle brist. De afslører således ved denne deres holdning, at de slet ikke forstår, at de ved at benægte den usynlige verdens eksistens er nødsaget til at måtte hælde til den anskuelse, bevidst eller ubevidst, at noget kan komme af intet, ligesom noget kan blive til intet. De stadfæster herved indirekte dem selv som primitive. Den åndelige eller usynlige verden er en åbenlys kendsgerning i form af verdensaltets uendelige tomrum.