M31829
Hvordan man lærer at forebygge skuffelser
af Martinus

Kære frk. NN!
Jeg har modtaget Deres brev af 3/9. Jeg ser, De for tiden oplever en stor skuffelse. Jeg kan hertil kun sige, at man igennem mit arbejde lærer at forebygge skuffelser. Man skal aldrig stille større forhåbninger end dem, man nogenlunde er sikker på, vil gå i opfyldelse. Derved vil man altid komme til at opleve større glæde end ventet, og livet bliver lyst og dejligt at leve. I modsat fald kommer man altid til at opleve mindre glæde end ventet, og livet bliver fuldt af skuffelser. Som De ser, kære frk. NN, at leve livet er en kunst. For at skabe kunst må man udvikle talenter; for at udvikle talenter, må man træne. Øvelse gør mester. Ingen kommer til virkelig varig glæde og lykke, hvilket vil sige til livsoplevelsens fuldkomne kunst, uden "i sit ansigts sved", – Kristi bekræfter dette ved at formane menneskene til at "bede og arbejde".
Men hvordan skulle det blive muligt at træne sig op til at blive en livsoplevelsens kunstner, hvilket vil sige, det fuldkomne menneske, det moralske geni, hvis ikke Forsynet skabte betingelser for en træning og undervisning i denne kunst. Kære frk. NN, hvis De fik alle Deres ønsker opfyldt og aldrig nogen sinde havde modvind, hvilket vil sige: skuffelser eller ærgrelser, hvorledes skulle De så lære disse foreteelsers natur at kende? – Og uden dette kendskab ville De være ganske uden den kontrast eller baggrund, der alene kan give Dem livets sande oplevelse.
Vi må alle igennem denne livets skole. Og når den har ovennævnte formål til facit, vil vi altid være i hundrede procent kontakt med virkelig logik eller fornuft, når man ligesom Kristus indstiller sig på den fuldkomneste henvendelse til Forsynet, der kan manifesteres, nemlig den, der udtrykker sig i dette: "Fader ske ikke min, men din vilje".
Kære frk. NN, De mener, at hele verden næsten er gået under for Dem, fordi De ikke fik den ønskede stilling. Men således er det slet ikke. Forsynet ved bedre, hvad der tjener Dem bedst. Selv ser De, ligesom de fleste mennesker, kun på, hvad De ville være lykkeligst ved i øjeblikket. Men Forsynet ser på, hvad der er bedst for Dem i det lange løb, hvilket vil sige: fremover, helt ind i kommende liv. Og derfor må De selv se at komme på bølgelængde med Forsynet. Så bliver det en let sag at overvinde ubehagelighederne. De bliver efterhånden til rene småtterier. Hvad betyder det, hvad vore medtjenere eller omgangsfæller mener om en, hvis man blot selv ved, at man er i kontakt med livet. Al meningsløs kritik og uvilje fra omgivelsernes side er i virkeligheden bare "hundeglam". Menneskene er endnu ikke vokset fra "gø-princippet". De har endnu hundens natur i deres indre. De "gør" af alt det, de ikke forstår. Men også "hundeglam" har sin skønne side. Den har til mission at advare flokken. Og længere fremme, hvor hunden er kommet i menneskets tjeneste, gør den for at advare sin herre. Når menneskene gør, så er det også for at advare deres herre. De tror nemlig dermed at beskytte "moralen" og derved være i Forsynets tjeneste. Og derfor må man tilgive dem; Forsynet skal nok selv lære disse væsener at "gø" på de rigtige steder.
Kære frk. NN, De må således lære at se alt på en anden måde. De må se livet fra Guddommens eget udsigtspunkt. Og De vil da se, at livet er helt anderledes fuldkomment lyst og venligt, end De i øjeblikket tror. Forsynet har taget Dem ved hånden, ført Dem bort fra noget, som absolut ville være uheldigt for Deres fremtid. Lær derfor, ligesom Job, at være lykkelig ved skæbnen, ligegyldigt hvordan denne så end måtte se ud for Dem. Den er og bliver Forsynets hjemførelse af Dem til sin egen kærlighedssfære. Skæbnen er den absolutte eneste vej til lykken, lyset og livet i kraft af, at den fører igennem Getsemane, op over Golgata, ned i gravens mørke, for derefter at føre ind i opstandelsens klare guddommelige lys. Vær derfor rolig, kære frk. NN. Forsynet skal nok vide at føre Dem videre. Og De tager altså selv del i denne førelse ved at indstille Dem forsonende på alt og alle. Det kræver kraftanstrengelse, men med den rigtige indstilling til livet kommer alle de kræfter, man skal bruge.
Og hermed de allerbedste ønsker og tanker for Dem i "den gode strid", samt min kærligste hilsen!
Martinus
Artiklen er en gengivelse at et brev fra Martinus, dateret 10. september 1940. Titel, renskrift og ny retskrivning ved Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 01.04.2017. Artikel-id: M31829. Første gang bragt i Kosmos nr. 4, 2018.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.