Tak for Deres kærlige brev af 6. ds. Det var trist, at fru NN således skulle blive syg. Men livsvejen igennem menneskehedens terræner på den fysiske jord er endnu meget besværlig. Alle får skrammer og rifter, sår og ar. Selv en engel ville jo ikke kunne passere gennem de nævnte terræner uden at få snavset sit hvide skinnende klædebon til. Blev ikke også Kristus ramt af mørket og måtte igennem korsfæstelsens forsmædelige pinsler. Tro endelig ikke, kære fru NN, at Deres sygdom i øjeblikket er en "straf" fra Gud. Der findes overhovedet ikke nogen som helst "straf" i universet. Det, menneskene opfatter som "straf", er ren illusion. Her er kun årsag og virkning. Taber man en kop på gulvet, og den derved går i stykker, er dette ikke nogen straf fra Gud, men kun virkningerne af, at man ikke har omgået en sådan skør ting med forsigtighed nok. Kommer man salt i sin kaffe, bliver den selvfølgelig salt, selv om man har taget fejl og tror, det var sukker, man kom i. Men det kan da heller ikke siges at være en straf. Det er da guddommeligt, at man med saltet kan salte, ligesåvel som man kan søde med sukker. At man tager fejl af disse to slags årsager og virkninger, ændrer jo ikke deres natur eller stofmæssige stabilitet. Salt bliver ikke til sukker, fordi man tager fejl og tror, det er sukker. Og sukker bliver ikke til salt, hvis man ligeledes her tager fejl og tror, det er salt. Hvordan mon verden egentlig ville komme til at se ud, hvis ikke det var således? – Så ville ingen som helst af de goder og den velsignelse, som livet i dag kan byde på, være blevet til. Vor skæbne er ikke en "straf", men en guddommelig visdoms- og kærlighedsindpodning. Hvad man så end oplever, er det Guds kærlige skabende hånd, der er i færd med at omforme os fra at være primitive og uvidende til at blive højintellektuelle og i kærlighed kulminerende væsener, der kan funkle og lyse som den skønneste ædelsten i Guds evige stråleglorie.

Kære fru NN! Jeg har for længst indbefattet Dem i min daglige bøn til Gud. De kan være forvisset om, at De er omgivet af de mest kærlige skytsengle, som hele tiden våger over Deres situation. De skal selv kun bede om, at Gud må give Dem kraft og styrke til at føle Guds nærhed i Deres situation, og at Guds vilje må ske fyldest med Dem. Så vil den allerhøjeste hjælp stå Dem åben, kære fru NN.

Modtag hermed begge min kærligste hilsen og i tankerne en hjertelig omfavnelse samt en inderlig tak for al den kærlighed og trofasthed, De begge igennem de mange år har ladet ikke blot min mission og vor fælles store sag i menneskehedens tjeneste blive til del, men også i stor en fylde har ladet mig personligt blive til del.