M3027: Spørgsmål 27 - Sansning uden for tid og rum

M3027

Vore sanseevner er under udvikling

Sansning uden for tid og rum?

Findes en sansning, som går ud over (transcenderer) tid og rum? – Det gør der, fortæller Martinus i sit svar på dette spørgsmål. Det mærkelige er bare, at denne "sansning" beror på, at der i tilværelsen findes noget, som ikke kan sanses. På nuværende tidspunkt i vor mentale udvikling kan vi via analyserne komme til at forstå, at noget sådant må eksistere. Hvad det er, og hvordan vi senere vil kunne "sanse" det, – det beretter Martinus om i denne besvarelse.

Hvad forstår man ved tids- og rumdimensionel sansning? Eksisterer der en sansning, som ikke er tids- og rumdimensionel?

Ved tids- og rumdimensionel sansning forstås den daglige direkte fysiske eller materielle sansning. Alle detaljer, vi her oplever, repræsenterer rum, hvilket vil sige: de indtager plads, og ligeledes udtrykker de tid, der er det samme som alder. Hvem og hvad, vi igennem den direkte fysiske sansning erkender, indtager således både plads og alder. Alle sanseobjekterne her har alle uden undtagelse begyndelse og afslutning. Alle facitter, der baseres på denne form for sansning, giver os ikke direkte nogen som helst oplysning om andet, end hvad der repræsenterer plads og alder. Men da alt, hvad der repræsenterer plads og alder eller rum og tid, som nævnt er begyndelse og afslutning underkastet og således er forgængeligt, kan man igennem den tids- og rumdimensionelle sansning kun sanse alt, hvad der er forgængeligt. Denne form for sansning og dens resultater bliver derfor også udtrykt som "materialisme". Og mennesker, der kun kan sanse med denne form for sansning, vil derfor være at udtrykke som "materialister", hvilket vil sige: de benægter alle de evige facitter såsom det levende væsens udødelighed, verdensaltets retfærdighed eller kærlighed og eksistensen af et evigt ophav hertil, et Forsyn, en Guddom eller Alfader.

Ligeså vil det også være totalt umuligt direkte gennem den materialistiske eller fysiske sansning at opleve virkeligheden bag de evige ord: "alt er såre godt" – "det, et menneske sår, skal det høste" – "uden nogen bliver født på ny af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige" – "salige er de rene af hjertet; thi de skulle se Gud" – "du skal elske din næste som dig selv, det er al lovens fylde" etc. Den direkte materialistiske sansning viser intet som helst af sådanne facitter, tværtimod. Den viser netop i allerhøjeste grad dødelighed, forgængelighed, uretfærdighed. Ja, gør den det ikke næsten til en kendsgerning, at alt er tilfældighed. Denne materialistiske sansning giver ingen som helst oplysning om moral ud over dette, at enhver er sig selv nærmest. Den, der ikke kan værge sig i livet, den, der ikke er den fysisk stærkeste, må bukke under. Og således bliver det en mørkets og dødens håbløs verden, der direkte sanses igennem den rent materialistiske sansning.

Men efterhånden som mennesket udvikler sig i højere intellektuel human retning, bliver det umuligt for det at acceptere, at dette håbløse mørkets og dødens verdenspanorama skulle være livsmysteriets endelige løsning. Og med denne indstilling og udvikling begynder der at åbne sig en hel ny sansehorisont bag den fysisk, materialistiske. Det er i denne sansehorisont, at de evige facitter og dermed det fuldkomne verdensbillede opleves. Det er denne oplevelse, der udgør "kosmisk bevidsthed", og som i Bibelen er nævnt som "talsmanden den hellige ånd", igennem hvilken menneskeheden skal komme til den fuldkomne erkendelse af den over tid og rum eksisterende evige sandhed.

Fra korrespondanceafdelingen: 1951 nr. 23

Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.