Hvordan kan en kunstig befrugtning, hvilket her vil sige: en befrugtning uden samleje mellem to parter af modsat køn, finde sted?

Enhver normal livsproces forekommer i en så rig fylde, at dens mission til en vis grad kan lykkes, selv om ikke alle ydre betingelser er til stede. Hovedbetingelsen for en befrugtning er jo den mandlige sæds indføring i den kvindelige kønsorganisme. Ved denne sæds udtømmelse fra den mandlige kønsorganisme kan der, selv om denne foregår på kunstig måde uden samleje med en kvindelig partner, udløse sig så megen salighedsenergi, at den kan tiltrække et diskarneret væsens aura og her skabe en forbindelse eller kontakt med den, der kan holde et vist begrænset tidsrum eller så længe, som sæden på kunstig måde kan holdes levende. Ved kunstig indføring af denne sæd i de kvindelige kønsorganer, kan det samme kvindelige væsen i visse tilfælde blive besvangret eller befrugtet. Den diskarnerede ånds talenter for organismedannelse kan således ved den her opståede forbindelse og sammen med den organiske skabende kraft i moderlivet komme til udfoldelse, og foster dannelsen begynder. Men det skal dog bemærkes, at dette er en undtagelse fra det normale, hvorved der opstår et vist minus i denne fosterdannelse, nemlig dette, at generationerne af dette afkom vil dø ud, da det efterhånden taber forplantningsevnen og således bliver ufrugtbare. Ved unddragelse af det naturlige samleje og den heraf affødte hankønslige og hunkønslige kulmination af vellystatmosfære saboterer man selve livskilden. Man skal derfor ikke tro, at den kunstige befrugtning er en velsignelse eller er fremtidens løsen.